Forrige recordNæste record   Nyt tiltag - Donationssiden

31. marts 2012

Som det nok er de fleste bekendt, har det gennem de sidste par år været muligt at tegne sponsorside på vores hjemmeside. Sponsoren giver en god historie på vores hjemmeside og betaler samtidig 500 kr. årligt i mindst tre år. Sponsorbeløbet går ubeskåret til restaurering og vedligeholdelse af selskabets skiver.

Nu er det også muligt at give bidrag til samme formål af helt frivillig størrelse - uden binding og uden at give en god historie. Vi har nu oprettet en side for donationer, der ligesom sponsorsiden ligger under Galleri. Under donationssiden takker selskabet for donationer, men det er muligt at forblive anonym.

Midt- og Vestsjællands Politi har givet godkendelse til en indsamling for perioden 1. april 2012 - 31. marts 2013. "Indsamlingen skal foregå på Selskabets hjemmeside, samt omtale i pressen, udsendelse af e-mail til selskabets medlemmer samt øvrige netværk og ophæng af opfordring på offentlige steder".
I håb om at få budskabet bredt ud, vil vi tage kontakt til lokalpressen om det nye tiltag.

Læs mere om det nye initiativ under Donationer. Der er lavet en skriftlig opfordring, som vi håber, mange vil printe ud og ophænge, hvor den kan ses af mulige givere. Den kan hentes her.

   

Tilbage til listen