Forrige recordNæste record   Dagens skydning på Ryegaard Gods

7. august 2011

Med regnvejr fra morgenstunden kunne det ligne en gentagelse af sidste års skylle. For at undgå våde skytter satte Farvehuset en pavillon op over selve skydepladsen. Traditionen tro havde Farvehuset ligeledes forinden opsat en dejlig stor pavillon til det sociale samvær. Heldigvis holdt dråberne op, så det endte med at blive et rigtigt fint vejr.

Desværre havde otte deltagere meldt fra i dagene op til arrangementet. Alligevel var pavillonen fyldt godt op med glade mennesker. De syv børn, der deltog, fik deres helt egen skydebane, hvor de kunne skyde til både skive og tomme sodavandsdåser.

Efter et godt morgenmåltid var det tid til dagens højdepunkt for skytterne. Hver fik 2 x 9 skud, hvoraf de tre første skud var prøveskud. Således blev det til 15 gældende skud, så det maksimale resultat kunne blive 150 point. De tre skarpeste skytter blev præmieret med henholdsvis tre, to og en flaske god rødvin. Vinderne blev:

                 1. Leif Nielsen 149 point, heraf 6 kryds 10´ere
                 2. Jørgen Kilden-Pedersen 146 point, heraf 3 kryds 10´ere
                 3. Henrik Brandt 146 point, heraf 2 kryds 10´ere

Det samlede resultat af dagens skydning kan ses her.

Efter frokosten var det tid til at spise den medbragte frokost og nyde lidt godt til halsen, inden det midt på eftermiddagen var tid til opbrud efter en dejlig dag i det grønne.

Se også billeder fra dagens arrangement.

        

   

Tilbage til listen