Forrige recordNæste record  Sponsor for 1987 er Mr. Great Wall   Film/Lyd

Et forfatterskabs tilblivelse

Mr. Great Wall er navnet, jeg af arrangørerne af The Great Wall Marathon er blevet tildelt efter at have gennemført dette ganske specielle løb et tocifret antal gange. Surrealistisk er det, at jeg som en af deltagerne i den langsomste del af løbet er blevet et brand og en kendis for folk fra hele verden. Gennem årene er det blevet til en del artikler, interviews og foredrag. Det er pudsigt og sjovt, men samtidig har det været til frustration at kun en flig af historien er kommet ud. Anden halvår af 2013 blev brugt til at samle historier og anekdoter fra løb og rejser gennem 15 år.

“Hvad du ikke har i benene, må du have i hovedet” er den personlige beretning fra et menneske, der livet igennem ikke dyrkede meget idræt, men som ved skæbnens tilfældighed gjorde sin debut som maratonløber på verdens hårdeste rute af distancen i en alder af 40 år.
Hvad der skulle have været en oplevelse for én gang i livet endte med at blive en passion med mange løb i årene efterfølgende. Her blev det til maratonløb på alle verdens syv kontinenter, ultramaratonløb og ikke mindst gensynets glæde med stedet, hvor det hele startede. Jeg er den eneste i verden, der har løbet og gennemført The Great Wall Marathon hver gang, det har været afviklet. Ved bogens udgivelse var det blevet til 14 løb på distancen over den kinesiske mur.

Bogen er også beretningen om, at man ikke nødvendigvis behøver være superatlet, følge nøjagtige træningsprogrammer og være kostfanatiker for at kunne deltage i sport.
Vi har alle de ressourcer der skal til for at nå vores mål. Hvad vi ikke har i benene, har vi i hovedet. Indre overbevisninger, tro på os selv og det rigtige målsætningsarbejde, kan bringe os langt. Dette gælder ikke kun i sport, men i alle livets forhold.
Et herligt citat fra Ole Lund Kirkegaards ”Gummi Tarzan” er, ”der er altid noget, man er god til, bare man kan finde ud af, hvad det er”. Dette kan omskrives til ”Man er god til det, man vil være god til, man skal bare lige finde ud af hvordan”. I Walt Disneys version lyder den lærte sætning ”If you can dream it, you can do it”.

Eddie 3_1

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: