Levnedsbeskrivelse:

Bager, Skomagergade 3.

Bageriet i Skomagergade 3 blev etableret i 1761. Johan Jacobsen overtog bageriet fra sin far med samme navn og havde det til sin død. Faderen blev fuglekonge i 1804. Efter fuglekongens død driver enken bageriet videre.

Johan Jacobsen blev medlem af fugleskydningsselskabet i 1818 og var en flittig deltager i skiveskydninger og generalforsamlinger.

Læs mere i artiklen Purpurlap mellem vadmel samt igen den senere udgave af Purpurlap mellem vadmel

Skiven:

Interiør fra bageriet Skomagergade 3. Skiven viser det indre bageri. Man ser, hvordan det er indrettet, og hvordan man arbejder ved ovnen og ælter brød.
Til højre ser man ovnen. I baggrunden brødhylder. I forgrunden ses en morsom scene. En herskabspige har været hos bageren for at hente en steg og betaler nu svenden for stegningen. Svenden kurtisere og gør sig lækker, mens en kollega i baggrunden misunder ham den fortrolighed, at han tør tillade sig ved at lægge hånden på hendes skulder. Foran pigen står herskabets lille datter, der er med for at bære en krukke. Vi tør antage, at det er skyen fra stegen. Der er et indtagende, fornøjeligt liv over sceneriet og dets personer, navnlig de tre i forgrunden, svenden, jomfruen og den søde lille pige i sin lange empirekjole.

Skiven må være malet af en kunstner. Menneskeskildringen, lys- og luftstemningen viser det i den yderst gennemførte måde, hvorpå det er malet.
Det vides ikke, hvem der har malet Johan Jacobsens skive. Men noget kan tyde på, at det er C. Tilly, der tre år senere malede apoteker Christian Albrecht Jørgensens skive, der er den første, der er signeret med en kunstners navn.
Meget kunne tyde på - at valg af motiv, dets behandling, figurernes anbringelse, den lille pige i forgrunden - at det også er Tilly, der har malet bager Jacobsens skive fra 1830. På bagermesterens billede er den lille pige i forgrunden et købstadsbarn, der bærer en krukke. I apotekets laboratorium er det en lille bondepige i landsbydragt med en kurv, sikkert med krydderurter, som hun har plukket og vil sælge.
Hvert af disse billeder har noget at fortælle en modtagelig efterslægt. Den velhavende mands påklædning på den tid, en scene fra et større købstadsbageri, apotekets for menigmand altid mystiske officin, der minder om Alkymistens laboratorium.

Der kan ses en ganske tydelig forskel på indretning, bagemetoder og påklædning på denne skive og på bagermester Anthon Julius Nielsens skive fra 1895. 

Skiven er i 2013 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 55 cm i diameter.

Skivens placering:

Kongeskytte:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fugleskydningen blev afholdt fredag den 16. juli. Fuldmægtig Heering, der i de år var sekretær, noterer i protokollen, at efter at numrene var trukket, og frokosten indtaget, fik man den dag begyndt på skydningen hen imod klokken 10. Men man blev ikke færdig den dag og fortsatte derfor næste dags eftermiddag klokken 2. Her skød møller Haneberg så kongegevinsten ned. Den havde en værdi på 70 rigsdaler. Skydningen blev afsluttet i 17. omgang ved 35. skud.

* * * * * * * * *

Af Arne Jensens artikel "Purpurlapmellem vadmel" fra serien "De gamle platter fortæller" fremgår, at Johan Jacobsen skød kongegevinsten ned for sig selv. Dette er ikke tilfældet. Det fremgår af den håndskrevne protokol fra fugleskydningsdagen, at kongeskytten blev møller Haneberg. Se protokollen her.