Forrige recordNæste record   Klosterkælderen sponsor for Kaj Cederstrøm Larsens skive

10. maj 2016

Skønhed eller uhyre, alt afhænger af øjnene, der ser. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over Kaj Cederstrøm Larsens fuglekongeskive, men blot konstatere, at den er anderledes. Et kunstnerisk mesterværk kan den ikke kaldes. Ophavsmanden er ukendt, så man kan kun gisne. Jeg vil i hvert fald påstå, at skiven er opfindsom. Man har brugt et ølanker, som i mange år har hængt på restauranter og bodegaer. På bunden er påsat et lærred, hvor fuglekongens forretning, Restaurant Promenaden er malet. Promenaden ses fra indgangen ved hjørnet ud mod Hestetorvet. På skiven er påmonteret en taphane som på et ølanker.
Meningerne om skiven kan være mange, men sikkert er det, at skiven er optaget og godkendt som fuglekongeskive, og dermed - på lige fod med de øvrige - er den en del af selskabets historie nu og for eftertiden.

Promenaden er inden for de senere år blevet lukket. Til gengæld er en af naboerne, "Klosterkælderen" i Store Gråbrødrestræde, genopstået efter mange års fravær. Klosterkælderen har nok byens største udvalg af specialøl, så det er ikke unaturligt, at man har valgt at stå som sponsor for Kaj Cederstrøm Larsens skive fra 1970. Denne nye, og øvrige sponsorsider, kan ses under sponsorgalleriet.

   

Tilbage til listen