Vis Liste
1843 Christen Pram Gad 
7. juli • Ved Børsen
Født: 22. juni 1801 i Rø • Død: 1. maj 1877 i Vejle
Levnedsbeskrivelse:
Præst ved Roskilde Domkirke 1839 - 46. Provst for Stouby og Hornum Sogn, Bjerre Herred, Vejle ved sin død.
Christen Pram Gad var søn af Elieser Gad, der fra 1823 til 1836 var andenpræst ved Roskilde Domkirke, i hvilket embede han blev afløst af sønnen. Senere i 1869 blev Pram Gad sognepræst for Stovby-Hornum ved Vejle, hvor han var til sin død.
Christen Pram Gad er blevet karakteriseret af biskop Laub således:
”Gad talte uden Veltalenhed, langsomt, til dels standsede, famlende i Udtrykket, men med stor Sikkerhed i Tanke. Dybde og Alvor. Han gør intet på skrømt, hellere langsomt og nølende end halvt.”
Læs mere i artiklen Havtrolden i fjorden samt den senere udgave af Havtrolden i fjorden.
Skiven:
Pave Lucius´ hoved bortjager søuhyret i Roskilde Fjord. Et motiv fra Roskilde Domkirkes forsvundne altertavle.
Det var naturligt, at Christian Pram Gad valgte Roskilde Domkirke som motiv på sin skive, da han selv var præst i kirken. Men skiven og den historie, den fortæller, er interessant.
Den fortæller, hvordan to kanniker var taget til Rom for at finde et passende relikvie til domkirken. De fik da også hovedet af pave Lucius med sig. Men da de på hjemturen sejlede gennem fjorden, kom det frygtelige søuhyre, der huserede på disse kanter, op af dybet og krævede en af de ombordværende som offer. Der blev kastet lod, og det faldt på den kannik, som havde den hellige mands hoved i sin varetægt. Han viste nu det fromme hoved til uhyret, der blev så forskrækket, at det hylende for ned i dybet - for aldrig siden at vise sig igen. Det er det dramatiske øjeblik, hvor uhyret jages bort, som skiven viser.
Nationalmuseet har afvist, at det var Sankt Lucius hoved de udsendte fra Domkirken fik med hjem fra Rom. I museets artikel fra den 14. december 2014, er historien om uhyret der tog flugten, gengivet. Læs artiklen her.
Skiven er i 2013 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Se fakturaen her.
Skiven måler 56,5 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde MuseumKongeskytte:
Møllebygger J.A. BorumFuglekongens historie og anekdoter:
Med undtagelse af blot en enkelt dag, var Christian Pram Gad den eneste gejstlige fuglekonge i selskabet i 150 år. Den 6. juli 1993 opnåede pastor Viggo Kanding samme titel.
* * * * * * * * *
En pendant til Christen Pram Gads skive ses efterfølgende på Mogens Hallagers skive fra 2025.
Den voldsomme storm der fik navnet Bodil, hærgede i december 2013 boligområdet Jyllinge Nordmark, der blev ramt af oversvømmelse, der kom op på 2,06 meter over normal vandstand. Langt over 200 huse blev oversvømmet og en stor andel så slemt, at beboerne måtte genhuses. Genopbygningsprocessen for boligområdet var meget lang. Mange vendte først tilbage til deres hjem mere end et år senere.
I årene derefter var der flere episoder hvor vandstanden steg højt, og beboere var nødt til at reagere med sandsække, watertubes og provisorisk sikring.
For at forebygge eller afværge fremtidige oversvømmelser blev der blevet taget en række konkrete skridt til kystsikring.
Mogens Hallager, der bor i Jyllinge, viser på sin skive den onde lindorm der bekæmpes af den gode svane.
Lindormen er et fabeldyr, en fæl og slimet drageagtig søslange, der æder jomfruer og snor sig om landsbykirker, så folk ikke kan komme ind og høre Guds ord. Lindormen er i folketroen en afglans af Midgårdsormen, asatroens store symbol på det onde, kæmpesøslangen, der ligger i Verdenshavene, og som ikke engang Thor kan få bugt med. Men den er også en afglans af den fæle slange i paradiset, der, som vi hørte, fristede Adam og Eva og bragte det onde ind i verden.
På fuglekongeskiven fra 2025 symboliserer lindormen stormen der skaber frygt i Jyllinge. Svanen er symbolet på de lokale borgere, der med deres indsats bekæmper den onde lindorm.
Om et afhugget hoved fra en gejstlig kan give borgerne i Jyllinge fred fra fremtidige oversvømmelser, er uvist.