21. juni 2025
Endelig skete retfærdigheden fyldest. Det er ikke noget der hedder retfærdighed i fugleskydning, men ”tallenes magi”. Det ændrer dog ikke ved, at nogle har gjort en ekstra indsats, hvorfor de kunne undes en fuglekongetitel.
Bennie Hansen blev i år udnævnt til æresmedlem efter 41 år i bestyrelsen og et meget stort arbejde for Selskabet som skydeudvalgsformand. Bennie har altid givet udtryk for et ønske om at blive fuglekonge, men ”tallenes magi” er endnu ikke gået hans vej. Det gjorde de i aften ved Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforenings fugleskydning. Fugledronning blev Lillian Beck. Der er stadig håb for, at Bennie ”Billedbutik Birdland” også bliver fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, så eftertiden kan nyde en malet skive givet af den gæve fotograf. Et stort tillykke til Lillian og Bennie.
|