Forrige recordNæste record   Skiveskydning uden handicappoint og mulktmand

18. januar 2024

Her til aften blev det nye år skudt ind på Tjørnegårdskolen. 29 skytter havde sat hinanden stævne til nogle hyggelige timer med gode samtaler og godt smørrebrød.

Skydeudvalgsformandens ark med registrering af vin-vindere var fyldt ud. Derfor startede vi på en frisk, hvilket bevirkede at ingen skytter startede med handicappoint.

Undertegnede spottede mindst tre skydebrødre uden emblem på brystet. De slap dog alle med skrækken, da mulktmanden glimrede ved sit fravær. Da mulktbøssen ikke var overdraget til suppleanten, blev det ikke en aften, hvor der røg klingende mønt i den sultne mulktbøsse. Vi må håbe mulkbøssen kan løfte den tunge opgave, når de fremmødte skytter ved årets sidste skiveskydning kan blive mætte.
Jeg tænker, at mulktmanden idømmer sig selv en klækkelig mulkt.

Aftens vindere af vin blev:

  • Benjamin Mortensen med 39 point
  • Mikkel Holmstrup med 38 point
  • Henrik Rading med 37 point

Der er kun fire uger til det går løs igen. Torsdag den 15. februar er det tid til årets anden skiveskydning.

   

Tilbage til listen