Forrige recordNæste record   Forbedret aftale med Lauras Bakery samt medlemsrabat og julesnegl

24. november 2016

På årets fugleskydningsdag, den 5. juli, lancerede Lauras Bakery i samarbejde med Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, Fuglekongebrødet. Fuglekongebrødet er bagt af svedjerugmel tilsat masser af kerner. Det er perfekt til årets julefrokost. For hvert solgte Fuglekongebrød giver Lauras et økonomisk bidrag til bevaring af fuglekongeskiverne og dermed Roskildes historie.

Hjemmesideredaktøren har netop genforhandlet aftalen, hvilket har givet selskabet bedre økonomisk tilskud end hidtil. Samtidig er indgået en rabataftale for skydebrødre. Medlemmer af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab modtager nu 25 % rabat på alt køb hos Lauras Bakery på Stændertorvet. Som dokumentation for medlemskabet skal selskabets emblem, fuglen, vises ved køb. Er det ”lillemor” der skal i byen, skal hun således huske at have fuglen med.

I anledning af den søde juletid gives gratis en julesnegl ved køb af et Fuglekongebrød. Tilbuddet gælder for alle kunder, resten af 2016.

   

Tilbage til listen