Forrige recordNæste record   Det hidtil gl√¶deligste nyhedsbrev nogensinde

13. september 2016

Dette nyhedsbrev må siges at være det glædeligste i hjemmesidens historie hidtil.

Selskabets 229 års stiftelsesdag blev en særlig mærkedag. Den 28. august lykkedes det undertegnede at forhandle et hjemkøb af Søren Borchs skive fra 1847. Skiven var på det tidspunkt fuglekongens oldedatters ejendom. Den havde da været i familiens eje siden 1861, og i Sverige siden starten af 1900-tallet. I 1993 blev to af Borch-familiens andre skiver hjemkøbt fra den svenske familie. På det tidspunkt lykkedes det ikke at få skiven fra 1847 med i købet.

Det er tidligere set, at bl.a. svenskekrigene førte til gensidigt ran af værdier, men i dette tilfælde er både ud- og hjemrejse foregået i fred og fordragelighed. Takket være en meget generøs donation fra Spar Nord Fonden tog Per Handberg og jeg mandag turen godt 300 kilometer op i Sverige. Over en kop kaffe og et stykke pebberkage fik vi sat signatur på den vigtige aftale og hjemførte herefter det vigtige klenodie til Roskilde.

Aften blev fejret hos en af selskabets sponsorer, Rådhuskælderen. Her var vi i godt selskab med vores ægtefæller Lizzi Handberg og Karin Brandt, samt skiveudvalgsmedlemmerne, Ebbe Overgaard og Henrik Enig.

Skiven bliver tirsdag bragt til konserveringsværkstedet for en vurdering af dens restaureringsbehov.

Se billeder fra den historiske dag her.

   

Tilbage til listen