Forrige recordNæste record   Besøg af Oberschützenmeister und Zieler Franz Handl og fru Elisabeth

27. juli 2016

I dag havde selskabets formand, Ebbe Overgaard, og næstformand, Henrik Brandt, fornøjelsen af et besøg af Oberschützenmeister und Zieler Franz Handl og fru Elisabeth fra Scheibbs i Østrig. Årsagen til besøget var fuglekongebrødet, der netop er lanceret hos Lauras Bakery. Ægteparret er på ferie i Havdrup, og skulle for en uges tid siden tilfredsstille den søde tand. Hos Lauras faldt de over folderen om fuglekongebrødet, der straks faldt i parrets interesse. Da ordene vogelschießen og fugleskydning ikke ligger langt fra hinanden, blev Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs hjemmeside besøgt, og bestyrelsen blev kontaktet pr. e-mail.

Scheibbs ligger lige i Østrigs midte. Schützengilde Scheibbs blev stiftet i 1569. Det er dog flere hundrede år siden, at man afholdte fugleskydning. I dag er det en skytteklub med flere forskellige våben, såvel rifler som pistoler. Klubben er både for kvinder og mænd. Elisabeth Handl har fem gange være national mester i skydning og har også deltaget i internationale konkurrencer.

I museets gård nød vi en kop kaffe og faldt hurtigt i rigtig god og hyggelig snak. Naturligvis blev de udstillede skiver set. Her mødte redaktøren for Roskilde Avis og en fotograf op, for at dække det tværnationale ”topmøde” blandt skydebrødre og en skydesøster. Efterfølgende blev aflagt et besøg på Håndværkeren til besigtigelse af de ophængte skiver og en snak om fugleskydning i haven.
Den hyggelige eftermiddag blev afsluttet med et besøg på Gustav Wieds Vinstue, hvor der både blev sagt prost og skål. Her blev aftalt, at vi skal ses igen, hvis skæbnen ved senere lejlighed bringer os geografisk i nærheden af hinanden.

Se links til de østrigske hjemmesider på:

Se billeder fra dagens besøg her.

   

Tilbage til listen