Forrige recordNæste record   Film fra årets fugleskydningsdag

4. august 2009

Selskabets hjemmeside er nu blevet beriget med en lille film, som beskriver en typisk fugleskydningsdag.

Billederne er fra fugleskydningsdagen den 7. juli 2009

Som mange skydebrødre bemærkede, blev der ved årets fugleskydning optaget en del videofilm, og de mange timer er nu redigeret ned til en 12 minutter og 17 sekunder lang film, der kan ses under film.

Den overordnede idè har ikke været at redegøre specielt for årets fugleskydningsdag, men at producere en lille film, som i de kommende år kan stå som et eksempel på, hvordan traditionerne holdes i hævd, og måske være interessevækkende for potentielle skydebrødre.


Fotograferne var Steffen Brandt, Kasper Nielsen og Henrik Brandt. Kasper Nielsen tog sig af de tekniske udfordringer i den anledning. Endelig har Kurt Buchtrup klippet og redigeret videomaterialet til den endelige film. 

Der er tilstræbt den bedst mulige kvalitet i billederne, men prisen herfor er kravet om lidt tålmodighed i forbindelse med downloading - afhængig af hastigheden på den bredbåndsforbindelse, den enkelte har investeret i  -  god fornøjelse !

   

Tilbage til listen