Forrige recordNæste record   Sidste chance for √•rets ordensb√•nd

15. oktober 2011

Så er det på torsdag, de ordentlige skytter kan nyde godt af de glemsomme og gavmilde skyttes donationer. Mulktbøssen, der lystigt rasler ved alle selskabets arrangementer, spenderer, som traditionen byder, smørrebrød og lidt til halsen ved årets sidste skiveskydning. Det skulle nok få et par skytter til at drage til Tjørnegårdskolen.
Der er flere gode grunde til at møde op. Det kræver deltagelse i mindst tre af årets skydninger for at modtage ordensbånd og æren af at kunne kalde sig ordentlig skytte. Har man hidtil deltaget i to skydninger, er det altså på torsdag trioen kan fuldføres.
Skiveskydningerne er altid hyggelige og en god lejlighed til en god sludder i skydebrødres selskab. Arrangementet foregår kl. 18.30 på Roskilde Skytteforenings skydebane i Tjørnegårdskolens kælder. Vi er som regel færdige ved 21 tiden.
Jeg håber, at rigtig mange vil møde op.

Det kan samtidig oplyses, at 11. tegn på Tipskuponen 2011 i dag er lagt ud under medlemssiderne. Skulle man have glemt sit brugernummer og kodeord til medlemssiderne, kan man blot med et "Besvar" af denne mail bede om at få tilsendt disse data.

   

Tilbage til listen