Forrige recordNæste record  Sponsor for 1953 er Andersen Biler  

Den gule and på de populære biler

Når man kører rundt på landets gader og veje, ser man ofte biler med en lille gul and i bagruden. Mange tror, at den er synonym med Citroën, hvilket ikke er tilfældet. Anden er en del af Andersen Biler, der sælger mange bilmærker. I Roskilde koncentrerer man sig om Citroën og Suzuki.

I 1963 etablerer Helge Andersen sig som selvstændig erhvervsdrivende. Via forskellige forretninger og en udlandsrejse, hvor han sælger biler hos Hansen Chevrolet i USA, slår han i 1972 dørene op til forretningen på Gammel Køge Landevej i Valby.
Under opholdet i USA får Helge Andersen kælenavnet Andy – den lille and. I forbindelse med etableringen af forretningen i Valby, kommer anden igen frem i lyset, og siden da har den lille and været synonym med Helge Andersen.

Martin Frykmann og Peter Selck bliver i 2003 medejere af virksomheden, som samtidig blev flyttet til Herlev og Ballerup. De kom fra en partner i bank- og finansieringsbranchen samt en kollega i bilbranchen. Medejerskabet er starten på et planlagt generationsskifte. Sammen med de mange dygtige medarbejdere har de sat ekstra tryk på den udvikling, Helge Andersen startede i Valby.
Efter generationsskiftet er Frykmann og Selck eneste ejere af virksomheden.

Der er siden kommet flere forretninger til – i 2009 en ny Ford-forretning i Ballerup, 2013 blev Biler By Nordlund – Citroën & Suzuki i Roskilde overtaget. I juli 2013 åbnede endnu en ny Ford-forretning i København, der igen fik Ford til byen, på adressen Rovsingsgade 78 på Nørrebro. I februar 2014 blev dørene slået op for en ny Nissan og Citroen forretning i Rødovre. I januar 2015 åbnede Nissan Concept Store - som nabo til Ford - på Rovsingsgade 78 A. Senest er Bilia forretningerne i Tåstrup og Gladsaxe pr. 1. juni 2015, blevet en del af Andersen Biler.

I forbindelse med 50 års jubilæet i 2013 valgte man at skifte til ét fælles navn – Andersen Biler. Selvfølgelig flyttede den lille gule and med.
Andersen Biler beskæftiger nu over 240 medarbejdere på i alt ni afdelinger beliggende i Roskilde, Tåstrup, Ballerup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og København.

I Roskilde, hvor der er 20 medarbejdere, ligger Andersen Biler på Københavnsvej 154 lige op af det store energitårn. Afdelingen har altid et stort udvalg af såvel nye som brugte biler af mærkerne Citroën og Suzuki. Der er også mulighed for at lease sin bil. Her er et stort reservedelslager, autoriseret værksted og pladeværksted, hvor koncernens bilmærker serviceres.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: