Forrige recordNæste record  Sponsor for 1964 er Osteknuden  

Byens største sortiment i oste

Så længe nogen kan huske, har der været torvedag på Stændertorvet  i Roskilde hver onsdag og lørdag. Her findes kunsthåndværk, grønt, blomster, mad, fisk og ost m.v. Den gamle sømand, Knud Vestbjerg Madsen, har fast stade med sin røde varevogn og forretningen Osteknuden.

Osteknuden er en rullende osteforretning, der drives af Knud som enkeltmandsforretning. På andre af ugens tidspunkter kan Osteknuden findes på Axeltorv i Tåstrup, ved SuperBrugsen i Tune, Glostrup Shoppingcenter og Stationstorvet i Hedehusene. Derudover vil man kunne finde Osteknuden er på Bondens Marked den første weekend i august, hvorfor den røde bil ikke vil være at finde på Stændertorvet.

Idéen til opstart af firmaet sneg sig ind, efter at Knud havde prøvet at gå på efterløn. Det var ikke sagen. Der skulle ske noget mere. Derfor blev en internetbutik videreudviklet til fysisk handel og direkte kontakt med kunder.

Det interessante ved at drive forretning er at vejlede, med udgangspunkt i de gode produkter, således at kunden opnår den størst mulige tilfredshed med sit køb.

Knud fremhæver følgende punkter som væsentlige i den daglige drift:

  • Jeg møder megen lydhørhed ved vejledning og har stor respekt og empati for kundens valg
  • Jeg finder det uhyrlig interessant at finde nye produkter, som jeg kan præsentere
  • Jeg bestræber mig på, at det skal opleves som et positivt menneskemøde at handle ost hos Osteknuden.

Osteknuden har i vognen et bredt udvalg af smagfulde danske skæreoste. Der vil altid kunne findes en stærk gammel ost såvel som fuldfede og helt ned til 6% fedtfattige oste. Udvalget af oste er fra det meste af Europa, Frankrig, England, Spanien og Holland m.m.

  • Gedeoste som skæreoste samt ruller
  • Fåreoste, Manchege, Pecorine
  • Hvidkitoste
  • Rødkitost
  • Brie Oste
  • Blå oste: Dana Blue, Stilton, Rouquefort.

Hos Osteknuden kan bestilles gavekort, hvilket er en god idé til personer, der har alt, men ikke lige de rette oste. Der kan også frembringes ostekurve efter kundens ønske. Her er det kun pengepungen og fantasien, der sætter grænsen.

Osteknuden tilbyder events med ost og vin. Et sådant arrangement består af en rejse i ostens og vinens verden. Osteknuden foreslår en række oste, som skal indgå i denne rejse. På den måde kommes igennem mange smagsnuancer startende med de milde oste over imod mere og mere smag. Hertil er der vinmeny, som passer til ostene. Der skal som minimum være 8 kuverter. Herefter 12 kuverter imod maximum på 40 kuverter.

  • Osteknuden kommer med ost, vin, delikatesser og brød
  • Osteknuden tegner og fortæller under seancen.

I samarbejde med Nordens Vinhus arrangeres vinsmagning med ost, pølsebord og porter.

Til fester og firmaevents kommer Osteknuden ud med såvel servering fra bilen som opsætning af ostefade til buffet. Her kan ligeledes leveres vin.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: