Forrige recordNæste record  Sponsor for 1996 er Florentz Café & Brasserie  

Ej blot til lyst

I det for Hotel Prindsen turbulente år 2015 overtog Florentz Café & Brasserie forpagtningen af hotellets restaurant såvel inde som ude hvor den engang så kendte og karakteristiske “sporvogn” engang var en del af byens gadebillede i sommermånederne. Den meget smukke Guldaldersal blev senere på året en del af aftalen.

En Caféens ejere er Martin Mikkelsen, der er søn af grosser Holger Mikkelsen, der i sin tid drev HM Catering i Roskilde. Holger Mikkelsens mellemnavn var Florentz, hvoraf caféens navn kommer. 

Guldaldersalen kan skrives tilbage til 1800-tallet. Den blev opført, så borgerne kunne muntre sig med baller, spisegilder, koncerter og teater.

I den store sal var den store gaskrone tændt, og på siden af de seks pillespejle strålede kandelabrene. Hoved ved hoved i tætte rækker sad publikum, herrerne i kjole og hvidt, og fruerne og frøknerne i deres vildeste toiletter. Der herskede en næsten andægtig stilhed i rummet. Man vovede næppe at drage ånde, så spændt var man.
Der var nu kommet større glans i øjnene og højere farve på kinderne. Kavalerernes skærmende arme lå fastere om damernes myge taljer. Hjerterne bankede, og læberne lo. Man begyndte at blive mennesker. Standsforskellen smeltede. Og de kritikløse engagementers time var inde. Hele salen var et snurrende virvar, en larmende og leende summen. Lysekronen vuggede i lufttrækket fra de hvirvlende skørter og gulvet gyngede.

”Man tog for sig af retterne og snakken steg til himlen”
Sådan beskriver Gustav Wied i ”Livsens onskab” stemningen ved Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs sammenkomster i den glitrende, smukke Guldaldersal på Prindsen i Roskilde. Ligeledes fra “Livsens ondskabs” tv-udgave kendes scenen, hvor ædedolkenes klub tog for sig af retterne til Tummelumsens store fortrydelse.

Det går op og ned i hotelrestaurationsbranchen. 1980´erne var en ynkelig tid for hotellet, og en tid var det lukket og blev brugt til kulturhus. For borgere med kærlighed til stedet var det sørgeligt, at se hvordan den nedslidte sal helt havde mistet sin gamle pomp og pragt. Heldigvis overtog Martin Bank hotellet, og en gennemgribende renovering blev iværksat.
Under kyndig vejledning af Nationalmuseet blev salen nænsomt ført tilbage til sit oprindelige udseende og fremstår i dag som et funklende smukt eksempel på et smukt klassisk lokale.
For ikke at komme i konflikt med den smukke arkitektur er al teknik skjult i lofter, vægge og gulve, så det ikke skal være synlig under en præsentation eller sceneoptræden. Guldaldersalen blev officielt genindviet nytårsaften ved årtusindskiftet.

Guldaldersalen benyttes ofte sammen med Gustav Wied salonen til større arrangementer med behov for et ekstra lokale til drinks, gavebord med mere.
Siden indvielsen har salen været ramme om næsten alle store begivenheder for Roskildes borgere. I dag fremstår salen som et lysende eksempel på tidens arkitektur. Ikke mange sale i Danmark kan danne en så smuk og festlig ramme om et møde, en fest eller en optræden.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: