![]() Sponsor for 1832 er Danske Bank |
||
Fugl
ekongen fra 1832, Heinrich Christian Müller, var i 1833 medstifter af Sparekassen for Roskilde by og omegn. I dag er sparekassen en saga blot. Efter en omtumlet tilværelse som DK Sparekassen, Bikuben, og BG Bank, er det nu Danske Bank, der har det lokale hovedsæde i byens midte.
I 2008 berettede bankdirektør Torben Stevold om, hvad der gemte sig i kælderen under det gamle pengeinstitut:
Hvad gemmer kælderen under Danske Bank?
"Kælderen ligger jo under Algade 3, og man kan stadigvæk se resterne i murværket, nemlig 3-tallet fra den gamle bygning.
Hvorfor er kælderen så speciel, og hvorfor fortjener den en plads i historien om Roskilde?
Kælderen er en intakt middelalderkælder fra det 14. århundrede, og på det tidspunkt var Roskilde residensby i Danmark.
Kælderen og det gotiske hus, som lå oppe over, var ejet af Trinitatisalteret i Domkirken.
I det 14. århundrede boede borgmesteren i byen i Algade nr. 1, så der er ingen tvivl om, at der i Algade 3 har boet betydningsfulde personer.
D
esværre ved vi ikke ret meget om kælderen. I mange år troede man, at kælderen var en del af det gamle middelalderrådhus, med nej desværre.....
Det første fotografi, vi er i besiddelse af, er fra ca. 1860, hvor der er værtshus i ejendommen.
Kælderen bliver fredet i 1903, og i den forbindelse har vi nogle billeder, som viser, at der bliver fyldt øl på flasker i hvælvingen.
Senere køber Landbobanken ejendommen, sælger den videre til Roskilde Sparekasse.
Hvad sker der så..... Ja, i 1989 bliver kælderen låst af, og for en tid bliver kælderens indhold glemt.
Roskilde Sparekasse fusionerer med to sparekasser fra Horsens. Kælderen bliver aflåst, og indholdet ryger i de kommende år i "glemmebogen".
Gudskelov fik disse skatte lov til at ligge i kælderen, indtil indholdet mange år efter dukker op igen. Hvad findes så?
Lad mig nævne i flæng...
- Guldmønter fra møntunionen i Europa.
- Stiftelses-dokumentet fra Frederik d. 6. med underskrift og segl.
- De første sparekassebøger.
- De første breve til Sparekassen fra 9. november 1833.
- Masser af malerier f.eks. Havsteen Mikkelsen, Oluf Høst, Mogens Andersen o.s.v.
- Nogle af de allerførste sparegrise i Danmark.
- Bøger over gravstensteder i Roskilde.
- o.s.v................
Herudover er der masser af bøger, de gamle ledelsesarkiver med gode historier fra en svunden tid, diverse markedsføring fra ældre tid....... Og ikke mindst står den gamle pengekiste fra 1833."
| Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: |
Vis Liste

