Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab er et selskab der værner om sin historie, de gamle dyder og om traditionerne. Heldigvis er det ingen hindring for at selskabet kan benytte sig af nutidens kommunikationsmidler, så i 2008/2009 fik selskabet sin egen hjemmeside.
Inden da, var der gennemgået en længere proces, som egentlig startede et helt andet sted, men det udviklede sig til den hjemmeside der findes i dag.

Omkring 2003/2004 blev det besluttet at indsamle data fra nulevende fuglekonger og følge dette op hos fremtidens fuglekonger. Dette var foranlediget af et forslag fra Gunnar Løgstrup Poulsen, fuglekongen fra 2001.
Formanden skrev derfor i 2004 til de nulevende fuglekonger, og bad dem fremkomme med et skrift på op til et par A4-sider om deres liv og levned. Planen var, at disse beskrivelser skulle indlægges i en plastiklomme, der skulle fastgøres på bagsiden af skiverne.

Beskrivelserne blev dog aldrig sat bag på skiverne, hvilket gav anledning til spørgsmål på de følgende generalforsamlinger.
På generalforsamlingen i 2006 satte Henrik Brandt spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at medlemmer i givet fald skulle op på en stige, og balancere med et klenodie i hænderne for at læse om skivens giver. Henrik Brandt foreslog derfor bestyrelsen at overveje at lægge de indsamlede data på en hjemmeside, der ville være nemt tilgængelig for enhver. Bestyrelsen tog godt imod forslaget, og på den følgende generalforsamling i 2007, kunne bestyrelsen berette, at selskabet havde erhvervet web-adressen roskildefugleskydning.dk. Bestyrelsen måtte dog samtidig fortælle, at det øvrige praktiske arbejde endnu ikke var igangsat.

Hjemmesiden egentlige tilblivelse blev påbegyndt 2008, og man får et godt indtryk af processen og det store arbejde der skulle gøres, når man hører Henrik Brandt fortælle:

"Knapt et år, efter at bestyrelsen havde berettet, at selskabet havde fået sin egen web-adresse, kunne jeg konstatere, at der fortsat ikke lå nogle data på siden.
Jeg havde forståelse og respekt for, at bestyrelsen havde nok at se til, og at der lå en større opgave i at lave en hjemmeside om mere end 200 års historie. Derfor fandt jeg det rimeligt, at andre gjorde en indsats.
Jeg skrev derfor til formand Jørgen Ypkendanz med et forslag til behandling på generalforsamlingen den 10. marts. Forslaget gik på at nedsætte et hjemmesideudvalg. Samtidig vedlagde jeg forslag til hjemmesidens indhold. Jeg var klar over, at når jeg stillede et sådant forslag, ville jeg samtidig sætte mig selv i fokus. Uden selv at være IT-ekspert eller have den store erfaring med hjemmesider, tilbød jeg da også at stille min indsats til rådighed med de evner, jeg nu engang er i besiddelse af.

Efter nogle dage blev jeg ringet op af Jørgen Ypkendanz. Han meddelte, at man faktisk var i gang med hjemmesiden, men at den blot ikke var tilgængelig på internettet endnu. Guldsmed Henrik Enig havde kikket på andre hjemmesider og havde, efter inspiration fra Taastrup og Omegns Fugleskydningsselskab Anno 1859´s hjemmeside, lavet en skabelon til en hjemmeside for Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab.
Med denne oplysning meddelte jeg formanden, at jeg trak mit forslag til generalforsamlingen. Jeg blev opfordret til at komme med i udvalget sammen med Jørgen Ypkendanz og Henrik Enig. Jeg tog imod opfordringen.

Den 21. april holdt vi møde på Henrik Enigs bopæl i Karen Olsdatter Stræde. Her fik vi hver især tildelt arbejdsopgaver.
Jeg blev opfordret til at skrive selskabets historie. På det tidspunkt havde jeg end ikke læst "Skydebrødrene gennem 200 år" på trods af, at jeg havde haft denne bog i seks år, siden jeg var blevet indballoteret i selskabet. Jeg havde ej heller erfaring med historielæsning og historieskrivning. Til gengæld følte jeg selv, at jeg havde rimelige formuleringsevner, hvorfor jeg påtog mig opgaven.

Jeg startede med at læse "Skydebrødrene gennem 200 år" samtidig med, at jeg gjorde mig nogle notater. Derefter læste jeg bogen en gang til og fik suppleret mine notater fra første gennemlæsning.
Jeg fandt ud af, at jeg havde mere materiale end blot til selskabets historie. Derfor skrev jeg tre dokumenter: "Fugleskydningens oprindelse", "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab i dag" og "Stort og småt om Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab". Da jeg brugte flere forskellige computere at arbejde på, lagrede jeg mine data på en USB nøgle.

Jeg var færdig med at skrive den 10. maj. Jeg ville nu printe materialet ud, så jeg kunne læse korrektur på det i flyet under en rejse til Kina. Så var det, katastrofen skete.
Materialet var væk - forsvundet fra USB nøglen. Jeg gik lidt i panik. Jeg besøgte to forskellige EDB-folk i min omgangskreds, og håbede at de kunne redde mine data. Desværre var der intet at gøre. Alt var gået tabt.

Jeg kunne have tudet, men gjorde det ikke, men jeg var temmelig nedtrykt. Jeg overvejede at opgive og droppe alt.
Heldigvis fik jeg hurtigt modet tilbage. Samme aften tog jeg "tyren ved hornene" og begyndte forfra. Jeg havde heldigvis stadig mine håndskrevne notater, og mange af mine skrevne ord var fortsat i frisk erindring. I løbet af et par dage var jeg færdig igen, og denne gang med et – syntes jeg selv -  bedre resultat end første gang. Belært af erfaringen lavede jeg denne gang flere og gentagne sikkerhedskopier af mit arbejde.

Efter min tur til Kina fik jeg "blod på tanden" til mere. I udvalget var vi blevet enige om i ro og mag at indsamle data fra nulevende fuglekonger, og derefter arbejde os bagud historisk, så vi med tiden ville kunne få materiale fra alle historiens fuglekonger. Det dér med ro og mag passede ikke til mit temperament. Der skulle ske noget.
Igen tog jeg fat i bogen "Skydebrødrene gennem 200 år". Jeg startede med at skrive facts om fuglekongerne, jeg kunne læse om bagest i bogen. Her var et oprids om fuglekongerne gennem de første 200 år. Desværre kunne jeg konstatere, at disciplinen i fortegnelsen var svækket efter 150 års-jubilæet i 1937. De første 150 år stod der fortegnelse om dato for fugleskydningen, fuglekongens fødsels- og dødsdato, skivens motiv og skivens kunstner. Efter 1937 var en kort fortegnelse af fuglekongens titel og navn samt en beskrivelse af skivens motiv med blot et enkelt eller ganske få ord. Jeg skrev ind, hvad jeg kunne og aflagde besøg i Palæsamlingerne og på Restaurant Håndværkeren, hvor jeg kunne notere mig oplysninger fra skiver efter 1987.

Jeg begyndte nu at læse bogen en gang til. Denne gang for at finde historiske facts og anekdoter fra de enkelte år. Disse blev skrevet ind i et dokument, jeg nu kaldte "Fuglekonger og årsbegivenheder".
Efterhånden som jeg troede, at jeg var ved at være færdig, blev jeg grebet af nye idéer. Jeg søgte oplysninger på internettet. Her fandt jeg blandt andet en bog, der var udgivet i anledning af selskabets 150 års jubilæum. Den kunne jeg købe for 100 kr. plus porto hos Fyns Antikvariatboghandel. Denne bog købte jeg naturligvis, og jeg kunne nu begynde at lede efter nye informationer til de enkelte år.

Til fugleskydningen havde jeg lavet et opslag, der opfordrede tidligere fuglekonger og kongeskytter til at fremkomme med informationer. Det samme gjaldt andre, der måtte ligge inde med data.
Dette tiltag gav nu ikke rigtigt noget. Jeg måtte efterfølgende konstatere, at det var en direkte kontakt til den enkelte, der skulle til.

Jeg skrev også til de lokale medier og bad dem om at bidrage med at søge hjælp. Det fik jeg nu ikke noget ud af.
Til gengæld fik jeg med Lotte Fang-Borups mellemkomst nogle tekster fra Roskilde Avis. Det var om Fernando Møller, der blev kåret til fuglekonge i 1900.

Jeg tog kontakt til lokalhistorikeren Lotte Fang-Borup, til Mette Høj på Roskilde museum og til nulevende fuglekonger. Jeg samlede, hvad jeg kunne få af informationer om selskabet, dets historie og fuglekonger. Jeg tror ikke, jeg fik mange informationer, der ikke blev skrevet ind på hjemmesiden..
Af Lotte Fang-Borup fik jeg en mappe med avisudklip. Samtidig lånte jeg nogle mapper med avisudklip, skyderesultater og andre informationer af formand Jørgen Ypkendanz og hans forgænger, Poul Bunk-Jensen. Jeg tog på biblioteket for at søge i gamle aviser, der var lagret på film. Dette var dog en for stor opgave, der ikke gav noget resultat. Til gengæld fik jeg avisudklip fra andre, blandt andet fra Roskilde Museums Grete Rung.
Jeg havde nu igen en skriveopgave, ligesom jeg kunne begynde at skanne avisudklip ind til hjemmesiden. Ligeledes begyndte jeg at skanne billeder ind af fuglekongerne, fra aviser og fra bøger.

Jeg skrev til Den Hirschsprungske Samling og til Frederiksborg Museum for at erhverve fotos af en skive, der hænger  på hvert af disse lokaliteter. Begge ville have penge for billedet, men førstnævnte var til at overtale.

Mere vil have mere. Efterhånden begyndte jeg at "plage" tidligere fuglekonger med telefonopkald. Jeg ønskede billeder af dem, avisudklip, levnedsbeskrivelser og anekdoter.
Ikke kun fuglekonger, men også enker, børn og børnebørn blev kontaktet. Efterhånden som jeg troede, jeg var ved at være i bund, fik jeg idéer til at opsøge pårørende til endnu flere fuglekonger. Også internettet blev flittigt brugt, da jeg googlede navne på alle fuglekonger i historien. Her fandt jeg om ikke mange, så en hel del informationer.

Alle, jeg ringede til, tog pænt imod mig. Det var forskelligt, hvad jeg fik ud af det, men som regel var der et eller andet at hente. Nogle kunne ikke blot give informationer om en fuglekonge i deres familie, men kunne også henvise til familier til andre fuglekonger. På den måde fik jeg informationer om fuglekonger med ganske almindelige efternavne, som jeg aldrig ville kunne have opsporet af mig selv.

Jeg modtog megen post med informationer. Men jeg var også selv på mange besøg, ligesom jeg modtog besøg i mit hjem af pårørende til afdøde fuglekonger.
Det hele var meget tidkrævende. I nogle tilfælde kunne jeg bruge dage på at få afklaret enkelte detaljer.

Jeg modtog også klenodier i min søgen på informationer. Fuglekongen fra 1969, Knud Printzlaus datter, Kirsten Printzlau, besøgte mig, medbringende to lejlighedssange, der var blevet skrevet til fugleskydningerne i 1901 og 1902. Her kunne blandt andet læses gode informationer om fuglekongen fra 1901, Jens Peter Andersen.
Til sangene hentede jeg noder på Roskilde Bibliotek, ligesom jeg tidligere havde gjort til de sange, der bliver afsunget under den årlige fugleskydning. Alt blev skannet ind og lagt ind på hjemmesiden.

Den 21. august var Henrik Enig og jeg til møde hos Martin Wegeberg i "Bjergtrolden" i Ringstedgade. Her blev aftalt, at Martin Wegeberg skulle stå som webmaster for hjemmesiden. Allerede under årets fugleskydning var der ført nogle indledende samtaler om dette samarbejde.

Den 23. august var vi i Palæsamlingerne for at fotografere de skiver, der var der. Det var i sidste øjeblik, inden samlingen lukkede.
Vi var fem på opgaven. Naturligvis stod Bennie "Billedbutik" Hansen for fotoarbejdet. Derudover deltog Henrik Enig, Henrik Birch, Kasper Nielsen og jeg. Henrik Birch og Kasper Nielsen er mine venner, som jeg har stået som proponent for ved deres optagelse i selskabet.
Et par uger efter var jeg med Bennie Hansen i Restaurant Håndværkeren og fik fotograferet skiverne der.

Gennem hele processen har jeg flere gange læst korrektur på hele materialet. Hver gang har jeg kunnet finde noget at forbedre, ligesom der efterhånden blev luget ud i stavefejlene.
Jeg læste også kritisk korrektur på indholdet. Jeg forsøgte at sætte mig ind i en læsers tankegang for at se, om det skrevne gav mening. Dette betød, at jeg måtte ændre noget, tilføje noget andet og slette noget tredje. Efterhånden som jeg læste materialet igennem flere gange, kunne jeg konstatere, at noget, jeg oprindeligt havde skrevet i starten af processen, efterfølgende skulle ændres.
Min tidligere svigermor, Jonna Christensen, har beredvilligt løbende læst grammatisk korrektur på alle teksterne. Hun har lært dansk retskrivning i "den gamle skole". Jeg har tillid til, at hendes "falkeblik" har sikret en vis kvalitet af hjemmesiden indhold.
Jonna Christensen har i øvrigt en indirekte andel i, at jeg overhovedet kom med i fugleskydningsselskabet. Hun har siden 1997 dannet en form for partnerskab med sin nabo, købmand Erik Sundstrøm. Det var netop Erik Sundstrøm, der var så storsindet at stille sig som proponent ved min optagelse i selskabet ved generalforsamlingen i 2002.

I forbindelse med mine mange kontakter til tidligere fuglekonger kom jeg i kontakt med vores fuglekonge fra 1995, Kurt Buchtrup. Det skulle vise sig at være en gave til mig og til selskabet.
Kurt viste stor interesse for mit arbejde og for hjemmesiden. Han kom med konstruktive idéer til processen, og jeg kom i dialog med ham.
Det viste sig, at Kurt var ferm til mange ting, herunder billedredigering. Da jeg fornemmede en interesse, dristede jeg mig til at spørge Kurt, om han ville give et nap med. Det ville han heldigvis gerne.

Den 13. oktober besøgte Kurt mig, og allerede den 15. oktober var alle skiverne redigeret og lagt ind på hjemmesiden. Hermed var Kurt ikke færdig. Han var klar til at lave mere billedarbejde, ligesom han også kunne finde og skrive tekster til hjemmesiden.

Mit samarbejde med Kurt blev forbilledligt. Vi arbejdede sammen med projektet fra 2008 frem til sommeren 2010, hvor Kurt med rette kunne sige, at han havde hjulpet med det han havde lovet. I perioden var vi næsten dagligt i kontakt med hinanden via mail, telefon og fysisk. Hele tiden fik vi hver især nye idéer, der gav dynamik i processen og fik os begge ud på nye opgaver, netop som man måske troede, at der ikke var mere at lave.

Under torskegildet i 2008 fremkom jeg med direkte opfordring til alle de fremmødte om at komme med oplysninger om navngivne fuglekonger siden 1960. Alle fik et ark papir med navne på de fuglekonger, jeg manglede i den periode. Resultatet var fantastisk. Mange havde informationer om fuglekongerne. Allerede dagen efter havde jeg styr på fire af de ti, der var på listen. To uger senere havde jeg skaffet informationer om yderligere tre samt en, der ikke havde stået på listen.

Det gik også op for mig, at det kunne være givtigt at spørge på kirkekontorer. Her fik jeg en del informationer om tidligere fuglekongers fødsels- og dødstidspunkt. Også folkeregisteret, Rigsarkivet, politiet samt Landsarkivet for Sjælland, tog jeg kontakt til. Alle var velvillige og hjalp i den udstrækning, det var dem muligt. Det lykkedes mig at få oplysningerne gebyrfrit, da jeg kunne overbevise instanserne om, at opgavens løsning var i offentlighedens almene interesse.
"Jul i Roskilde" gennem 82 år skulle også vise sig at være en uvurderlig kilde.

Den største del af opgaven er formentlig løst nu, men nye ideer ”truer”, så processen fortsætter."

Om sit arbejde med hjemmesiden beretter Kurt Buchtrup:

"Når man bliver bedt om hjælp til en konkret og overskuelig opgave, som man simpelthen finder spændende, er det ikke svært at blive engageret.
Jeg har alle dage været interesseret i lokalhistorien, og tanken om at kunne bidrage til, at en del af lokalhistorien blev tilgængelig på nettet, tiltalte mig meget.

Når jeg så samtidig finder stor fornøjelse i at arbejde med digital billedredigering og har den nødvendige tid, ja så gik det jo op i en højere enhed.

Jeg understregede for Henrik, at jeg ville yde min indsats som ”assistent” for ham – efter mange år "for bordenden" må jeg indrømme, at jeg ikke du´r til udvalgsarbejde på frivillig basis. Et uforpligtende samarbejde med Henrik kunne jeg bedre overskue.

Den første opgave med at redigere billederne af skiverne var et rent skrivebordsarbejde. Et par hundrede billeder af skiverne skulle digitalt skæres runde, så de fremtrådte flot på hjemmesiden. Det tog et par arbejdsdage, men også jeg blev som Henrik lidt bidt af de muligheder som jeg kunne se i hjemmesiden, og inden jeg så mig om, var jeg også i gang med at supplere det øvrige billedmateriale og finde relevante tekster.

Jeg har støvet Det lokalhistoriske arkiv igennem, og har i den forbindelse sikret mig Eva Tønnesens velsignelse og godkendelse til at vi benytter arkivets forskellige materiale. Det var en særlig tilfredsstillelse at præsentere et foreløbigt resultat af hjemmesiden for Eva Tønnesen, og se hende fordybe sig i skiverne med stor begejstring og åbenlyst imponeret af billedkvaliteten.

Per Flensborg har givet accept til at vi bruger hans far og farfars billedmateriale - de skønne gamle postkort.

Et helt liv i byen har givet mange berøringsflader, og det har været både spændende og berigende på bedste detektiv- eller slægtsforskerfacon at følge forskellige spor, der kunne føre til flere oplysninger om fuglekongerne og selskabet – og sjovt at konstatere hvordan gamle erindringer pludselig viste sig at være værdifulde, og opringninger til gamle venner og kontakter har givet resultater.

Det er helt oplagt at de færreste vil blive grebet af opgaven, som jeg er blevet det, men hvor ville jeg dog ønske at der spredte sig lidt interesse for at fuldstændiggøre hjemmesiden. Som minimum ved at nulevende fuglekonger bidrager med fyldestgørende levnedsbeskrivelser og gode fotos og anekdoter osv., men jeg er sikker på at alle skydebrødrene og andre interesserede har et bidrag – en supplerende viden om personer eller virksomheder eller bygninger og relevante billeder, så lad os få det hele med.

Det er altid spændende at deltage af arbejdsprocesser, hvor der skal samarbejdes med typer som Henrik - en ildsjæl af de sjældne som aftvinger respekt – men uanset de pæne ord om min indsats vil jeg nu holde benene på jorden og blot glæde mig over at mit bidrag vistnok kom lige præcis på et tidspunkt hvor projektet trængte til lidt flere kræfter og inspiration – og jeg håber som nævnt at også andre vil bidrage.
I sommeren 2010 var hjemmesiden fsva. det historiske indhold i al væsentlighed færdiggjort, og jeg følte at tiden var moden til at afslutte min indsats. Fremadrettet vil der sikkert ske en videreudvikling af hjemmesiden, men det overlader jeg med god samvittighed til nye kræfter.

Nu hvor hjemmesiden for alvor er gået i luften, vil det være som et resultat af indsatsen fra mange gode kræfter i selskabet, og alle er jo afhængige af at de fælles færdigheder kombineres for at skabe det gode resultat. Når det er sagt, så er der for mig ingen tvivl om at Henrik Brandt har trukket det allerstørste læs, og det er ikke mindst hans fortjeneste at selskabet nu står med så fremragende en hjemmeside.

Det ville forresten være helt forkert ikke også at nævne web-master Martin Wegeberg, som har stillet sine systemer og ekspertise til rådighed. Martin tager sig sikkert lidt til hovedet en gang imellem, når vores ønsker til udviklingen af hjemmesidens funktionalitet "løber løbsk", men stille og roligt nærmer vi os det optimale."

Det er vores håb, at det gode arbejde der indtil nu er gjort, vil blive fulgt op af både nuværende og kommende generationer, så vi alle sammen fortsat kan være stolte over vores hjemmeside.

Vi opfordrer alle til at bidrager med både stort og småt – alt relevant har interesse, og det jo så enkelt at gå tilbage til velkomstsiden og kontakte hjemmesidens redaktør.

Februar 2009/september 2010

 

I 2010 så hjemmesiden set udefra ud til at være færdig. Imidlertid var der stadig en del projekter, der aldrig var blevet lavet, ligesom forskellige fejl og mangler til stadighed drillede.
Kurt Buchtrup havde takket af efter en formidabel indsats, mens Martin Wegeberg havde andre projekter at se til og derfor ikke deltog aktivt. Så Henrik Brandt stod alene med nogle opgaver han ikke selv magtede at løse. Heldigvis kom der fornyede og gode kræfter til.

I november 2010 gik selskabets bestyrelsesmedlem, Henrik Enig, aktivt ind i arbejdet som webmaster. Med en iver og entusiasme kastede han sig ind i opgaven og fik i de efterfølgende måneder færdiggjort de løse ender, der var, og fandt samtidig nye idéer og fik på kreativ vis beriget hjemmesiden med endnu flere finesser til glæde for selskabet og hjemmesidens besøgende.
Således blev 2011, året hvor hjemmesiden stod endelig færdig. Færdig er nok ikke det helt rigtige ord, da hjemmesiden i årene fremover til stadighed vil udvikle sig som et levende organ. Så på den måde vil hjemmesiden aldrig blive færdig.

Februar 2011