Forrige recordNæste record 02/07-2012 : Indskydning og ballotering

Dagen før årets helt store begivenhed - Fugleskydningen - skal riflerne skydes ind. Det foregår mandag aften kl. 18.30 i Restaurant Håndværkerens have.

Riflerne bliver påspændt to riffelholdere, der er fastgjort med læderremme, der sikrer, at ingen skud vil kunne ramme ud over fuglestangens afskærmede område. Skydningen bliver godkendt af politiet, der ikke kommer hvert år, men godkender for nogle år af gangen. Indskydningen foregår mod skiver.

Efter indskydningen foregår årets anden ballotering, der kan sikre friske skytter til morgendagens fugleskydning.

Denne film er fra den 2. juli 2012 hvor de nye rifler, givet af Tuborgfondet i anledning af selskabets 225 års jubilæum, indskydes for første gang. Også salutkanonen præsenteres, der ligeledes er gave fra Tuborgfondet. 

Fotograferne var Kasper Nielsen og Henrik Brandt, der begge ligeledes stod for den endelige redigering af videomaterialet til den endelige film.