Skivernes Kunstnere
Albrecht Elvinus Schmidt |
Født: 9. april 1870 i København • Død: 5. marts 1845 på Frederiksberg
Kunstneren for fuglekongeskiverne fra 1893 og 1895 er registreret som A. Schmidt. Det kan meget vel være Albrecht Elvinus Schmidt, men kan ikke fastslås med sikkerhed.
Albrecht Elvinus Schmidt var skuespiller og maler. Han var søn af malermester Henry Tobias Schmidt og Thoma Kathrine Schandorff.
Albrecht Elvinus Schmidt blev gift den 22. november 1896 i Kolding med skuespiller Thora Ida Antoinette Frederikke Halberg, der blev født den 23. maj 1877 i Odense og døde den 26. december 1911 i København.
Andet ægteskab blev indgået den 29. december 1934 i København med skuespiller Else Marie Albeck, der blev født den 28. januar 1900 på Frederiksberg og døde den 19. januar 1976 ligeledes på Frederiksberg.
Albrecht Schmidt kom efter sin konfirmation i lære hos sin far. Men bag det daglige arbejde og to vintre på Teknisk Skole lå drømmen om at blive kunstner. 16 år gammel fik han plads som elev på Det Kgl. Teaters malersal, hvor teatermaleren Vald. Güllich tog sig af hans første uddannelse i dette fag. Efter nogle år fortsatte han sin uddannelse hos teatermaleren Carl Lund samtidig med, at han gik på Zahrtmanns malerskole. Livet på teatrene havde imidlertid givet Schmidt lyst til at blive skuespiller, og efter aflagt prøve blev han antaget på Det kgl. Teaters elevskole. Livsgerningen som skuespiller var afstukket. Men maleriet var dermed ikke opgivet, blot blevet til en fritidsinteresse og et arbejdsredskab. Inden for maleriet var det især landskabet, som interesserede Schmidt, i tegningen derimod portrættet. Schmidt havde en sjælden evne til i sine masketegninger, både egne og andres, at give en dækkende karakteristik af personen eller rollen.
Albrecht Elvinus Schmidt har malet følgende skiver: