Forrige recordNæste record  1951 Esben Johannsen


10. juli • I Hotel Prindsens have

Født: 2. oktober 1904 • Død: 23. marts 1981

Levnedsbeskrivelse:

Landsretssagfører.

Esben Johannsen var født og opvokset i Roskilde. Som ung jurist blev han dommerfuldmægtig i Herning, hvor han blandt andet arbejdede sammen med den senere justitsminister Knud Thestrup. Det var en tid, hvor det var svært at få arbejde, men Esben Johannsens far, Knud Johannsen, havde vist nogle gode forbindelser.
I 1934 blev Esben Johannsen ansat i sin fars sagførervirksomhed i Maglekildestræde. Senere overtog Esben Johannsen virksomheden, der gennem årene blev drevet fra Algade 1. Den 30. september 1978 overdrog Esben Johannsen sin praksis til advokat Erik Liisborg, der i forvejen var ansat på kontoret.
Ved sin død var Esben Johannsen bestyrelsesmedlem i Roskilde Domsogns Plejehjem.


I 2009 gav fuglekongens datter - Anne Marie Wanstrup - sin fars levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Far var af en familie, hvor han var den tredje af seks børn. Hans far var sagfører, og hans mor gik hjemme, som mødrene gjorde dengang.
Dengang var der jo ikke computer og den slags. Om sommeren var børnene ude at lege, mens de skøjtede om vinteren. Hans sportsinteresse var tennis, som han spillede meget.
Min farfar havde to søskende, der begge var ugifte. Min fars faster og farbror havde en gård ved Fakse Ladeplads, der hed "Orupgaard". Hertil tog min fars familie på ferie hver sommer. Nogle gange havde de skolekammerater, fætre og kusiner med, så der var rigtigt liv dernede. Til gården var en strandlod, hvortil de kørte ned med hestevogn, når de skulle bade.
Skolegangen gennemførte han på Katedralskolen. Han blev student som 17-årig. Herefter læste han på universitetet i København. Studierne tog vel 5-6 år. I den tid rejste han frem og tilbage hver dag, da han stadig boede hjemme.
En tid var min far dommerfuldmægtig i Herning, men han kom tilbage til Roskilde omkring 1929-1930.
I 1929 blev mine forældre gift. Sammen fik de kun et barn - mig.
Far var medlem af "Gymnastikforeningen af 1912", ligesom han i årene fremover stadig spillede tennis. Imidlertid blev han ramt af leddegigt, da han var lige godt 40 år. Det satte en stopper for hans sportsudøvelse.
Foto var hans store interesse. Han lavede selv sine billeder og forstørrelser. Han var også glad for at rejse. Det blev gerne til en lang tur et sted i Europa hver sommer.
Far var en ganske almindelig og beskeden mand, der ikke førte sig frem. Han var et dejligt menneske, der var afholdt og vellidt. Han deltog ikke meget i byens liv, men passede sig selv."

Skiven:

Motivet kendes ikke.

Skiven er blandt dem, der gennem årene er forsvundet

Kongeskytte:

H.L. Christiansen

Årets vindere:

Ringen   Landsretssagfører Esben Johannsen ved skud af hotelejer Viggo Andersen
Kronen   Grosserer C.W. Leegaard ved skud af fuldmægtig Georg Larsen
Højre klo   Installatør Svarre Nielsen ved skud af optiker Louis Schultz
Venstre klo   Direktør H.C. Andersen ved skud af borgmester H. Løve Jørgensen
Halsen   Købmand Cramer ved skud af cykelhandler Kragh
Halen   Landsretssagfører Westergaard ved skud af gårdejer Carl Rasmussen
Venstre vinge   Optiker Louis Schultz ved skud af hotelejer Viggo Andersen
Højre vinge   Landsretssagfører Esben Johannsen ved skud af depotejer Viggo Olsen
Brystpladen   Gårdejer Bakken Gantzel ved skud af mejeriejer H.L. Christiansen


Årets historie og anekdoter:

På bestyrelsesmødet den 16. februar 1951 blev det næsten evigt tilbagevendende emne "Skydebane" igen taget op. Man enedes om at forelægge problemet for borgmester H. Løve Jørgensen, der netop var blevet medlem af selskabet.
Hensigten var naturligvis at få byen til at være behjælpelig med at finde et egnet sted, hvor der kunne skydes med Remington-riflerne.
Bestyrelsen havde selv fundet frem til en velegnet plads "Tæt udenfor Klostermarkens østlige hjørne". Stedet blev inspiceret af formanden, næstformanden og borgmesteren, der også syntes godt om stedet. På generalforsamlingen kunne det så meddeles, at sagen lå hos parkudvalget, der skulle undersøge, om det kunne lades sig gøre.

 * * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen blev der udtalt mindeord om fire afdøde skydebrødre: kaffehandler K. Schaltz, bagermester N.P. Olsen, skotøjshandler Oluf Olsen samt skræddermester Chr. Hansen.

* * * * * * * * *

Det blev på generalforsamlingen oplyst, at der efter drøftelser med borgmesteren, H. Løve Jørgensen, der også virkede som dirigent ved generalforsamlingen, var peget på muligheden af en egnet skydeplads udenfor Klostermarkens østlige hjørne. Byens Parkudvalg skulle nu nærmere undersøge om planen lod sig realisere.

* * * * * * * * *

Ved årets fugleskydning den 10. juli 1951 skød mejeriejer H.L. Christiansen brystpladen ned for gårdejer Bakken Gantzel. Da denne imidlertid ikke ønskede at modtage værdigheden, tilfaldt den landsretssagfører Esben Johannsen, i hvis navn den højre vinge var blevet nedskudt. Landsretssagføreren var imidlertid på rejse i udlandet og kunne derfor ikke nægte at blive fuglekonge. Ved bordet blev fuglekongens forpligtelser overtaget af formanden, og overrækkelsen af kongens bånd skete først ved den sidste skiveskydning, den 7. august. Det var tredie gang i alt og anden gang på blot tre år, at en fuglekonge nægtede at modtage sin udnævnelse. I 1949 havde redaktør Kristian Jespersen afslået at blive fuglekonge.
I 1885 var fuglekongen egentlig T. Brussenius fra Hvalsø, men han meldte sig tilsyneladende ud af selskabet så andre løsninger måtte findes.

* * * * * * * * *

1951 var for øvrigt det første år, hvor man afsluttede fugleskydningsaftenen med kortspil.

* * * * * * * * *

Mejeribestyrer H. L. Christiansen blev kongeskytte i 1951, 1957 og 1959.

Tilbage til listen