Forrige recordNæste record  Bygning  1999   Flyvestation Skalstrup  

tn_Skalstrup 1I slutningen af 1990´erne var der drøftelse i Fugleskydningsselskabets bestyrelse om at arrangere skydning på Flyvestation Skalstrup. Planerne blev aldrig til noget.

Flyvestation Skalstrup ligger sydøst for Roskilde, mod Køge. Området blev oprindeligt anlagt under anden verdenskrig i begyndelsen af 1940´erne. Luftwaffe brugte det som flyveplads og depot. Efter krigen overtog det danske flyvevåben stedet.
tn_Skalstrup 2I starten af 1970´erne blev de nuværende bygninger opført. Det blev hjemsted for Luftværnsgruppen, der var hovedkvarter for Nike og Hawk raketbatterierne, der lå forskellige steder på Sjælland. I 1983 blev de sidste Nike batterier udfaset. I 2005 skete det samme for Hawk

tn_Skalstrup 3Efter Luftværnsgruppens ophør blev flyvestationen hjemsted for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland. I takt med forsvarets centralisering og besparelser blev Skalstrup gradvist nedlagt. Mange bygninger blev stående, men området blev overdraget til civilt brug. I 2010´erne blev dele af stedet tømt og sat til salg. I mellemtiden lå der et COVID-19-test- og -vaccinecenter på stedet indtil det i 2022 efterhånden var blevet overflødigt og lukkede.

I 2023 tilbagekøbte Ejendomsstyrelsen området på omkring 280.000 m², inklusive omkring 11.000 m² bygningsareal – bestående af administrationsbygninger, værelsesblokke, garageanlæg og lagerfaciliteter. Bygningerne blev istandsat, herunder etablering af netværk, forbedret opvarmning, kantine, inventar og rengøring – alt for at klargøre stedet til Forsvarets kurser og indkvartering. 

I forbindelse med den militære oprustning i 2025, blev det besluttet, at der igen skulle være jordbaseret luftforsvar i Skalstrup.