Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1968 

Roskilde

Domkirken brænder. Margrethespiret styrter ned. Dronning Margrethe I.´s sarkofag ødelægges. 

* * * * * * * * *

Roskilde Sparekasses nye hovedsæde på Stændertorvet står færdigt. 

* * * * * * * * *

Østervangsskolen indvies. Samtidig indvies en ny sognekirke for Søndre Sogn, Jakobskirken. 

* * * * * * * * *

Ved De Olympiske Lege i Mexico City bliver der guldmedalje til den lokale cykelrytter Reno B. Olsen. Sammen med Mogens Frey Jensen, Per Lyngemark, og Gunnar Asmussen bliver det ædle metal vundet på bane i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Det var i øvrigt Danmarks eneste guldmedalje ved legene.
I finalen kørte Danmark mod Tyskland, der var danskerne tydeligt overlegne. Ved målstregen gav en tysk rytter imidlertid et puf til en holdkammerat, hvilket gav en diskvalifikation til tyskerne og guldmedalje til Danmark. Tyskerne nægtede efterfølgende at modtage sølvmedaljerne.
På Stændertorvet, blev Reno B. Olsen modtaget af borgmesteren og en store skare af byens befolkning.

* * * * * * * * *

Roskilde Ring nedlægges.


Danmark

Arveprins Knuds søn, Ingolf, gifter sig borgerligt med isenkræmmer Terneys datter Inge fra Lyngby og mister dermed arveretten til den danske trone. 

* * * * * * * * *

En orkanagtig storm over Danmark koster ni mennesker livet. 

* * * * * * * * *

Tom Bogs besejrer Lothar Stengel på knockout i 1. omgang i Idrætsparken og vinder europamesterskabet i professionel letsværvægtsboksning. 

* * * * * * * * *

Børneprogrammet "Kikkassen" starter. Udsendelsen bliver også kendt som "Ingrid og Lillebror".

* * * * * * * * *

Den 26. maj sker det endelig det, hele Danmark har ventet på. Tronfølgeren prinsesse Margrethe nedkommer med en velskabt prins.
Den nye prins er en velskabt lille dreng, der vejer 8,2 pund og er 53 cm. Han har langt mørkt hår og kæk opstoppernæse. Han bliver senere på året døbt Frederik i Holmens Kirke.


Verden

Sverige indfører moms. 

* * * * * * * * *

Et amerikansk B-52 Stratofortress bombefly med fire brintbomber styrter ned ved North Star Bay tæt på Thule Air Base i Grønland. Thuleulykken medfører omfattende debat. 

* * * * * * * * *

I maj måned bryder et oprør ud i Paris, og det breder sig til store dele af verden. Det er de unge, der gør oprør mod forældrenes borgerlighed og følelseskulde. De unge kræver medmenneskelighed, frihed og fred, og de er ligeglade med materielle goder. Ungdomsoprøret breder sig med lynets hast i hele Vesteuropa og til USA, hvor de unge står i forreste række, når det gælder protesterne mod Vietnam-krigen. 

* * * * * * * * *

I Vietnamkrigen dræber amerikanske soldater mindst 347 civile i landsbyen My Lai i Vietnam. 

* * * * * * * * *

Den 4. april myrdes den amerikanske borgerretsforkæmper Dr. Martin Luther King af en snigskytte i Memphis, Tennessee. Og den 5. juni bliver den amerikanske senator Robert Kennedy skudt efter en valgsejr i Californien.


Musik

The Beatles udgiver deres "Hvide Album" med titlen "The Beatles". 

* * * * * * * * *

Danmarks Radio starter et nyt radioprogram: Dansktoppen. Jørn Hjorting præsenterer hver uge populære danskpopmelodier, der placeres i rækkefølge ved hjælp af lytterafstemning. Den historiske første nr. 1 på listen bliver "Vi skal gå hånd i hånd" med Keld Heick.