Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1890 

Roskilde

Efter at Mølledammen ved Kapelsmøllen er blevet opsamlingssted for de nye offentlige kloakker, overdækkes den, og møllen lukkes.

* * * * * * * * *

Ejeren af ”Postgården” på Hestetorvet, Leidersdorff, vil hellige sig sit hotel i Hillerød og forpagter hotellet i Roskilde til sin svigersøn Menzel. Denne giver det navnet ”Jernbanehotellet”.

* * * * * * * * *

Roskilde Sportsklub etableres. Den har roning og gymnastik på programmet. Det er forløberen til Roskilde Roklub.


Danmark

Komponist og dirigent Niels W. Gade og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg dør begge den 21. december.


Verden

Den senere leder at Vietnams kommunistiske parti og af den nationale befrielseskrig, først mod Frankrig og senere for Vietnams enhed mod USA, Ho Chi Minh, fødes.

* * * * * * * * *

For første gang bruges der målnet i en fodboldkamp. Det sker i Bolton.

* * * * * * * * *

Tysklands rigskansler Otto von Bismarck afgår.

* * * * * * * * *

Verdens første elektriske henrettelse i Auburn fængslet i New York.

* * * * * * * * *

Storhertugdømmet Luxembourg udskilles fra Nederlandene.