Forrige recordNæste record   Markant fremgang for årets sidste skiveskydning

9. oktober 2025

I oktober sidste år, mødte blot 19 skydebrødre op til årets sidste skiveskydning. Dengang var det også i ugen for den traditionelle efterårsferie. Efterfølgende har vi rykket terminen for skiveskydningerne en uge frem. Det hjalp.

Her til aften mødte 37 skydebrødre op til årets sidste skydning. Derudover var Selskabet beriget med de to unge piger der også var med i september. Det er altid godt med ekstra liv ved vores arrangementer. Som traditionen byder var det mulktbøssen der betalte for det gode smørrebrød og lidt til at skylle efter med.

Aftenens vin-vindere blev:

  • Jørgen Thau med 36 point
  • Tage Jørgensen med 36 point
  • Thomas Rasmussen med 35 point

Næste aktivitet i vort gamle Selskab er lørdag i næste uge, hvor vores højtærede fuglekonge, Mogens Hallager, inviterer til fremvisning af vores skiver på rådhuset. Om dette kan læses mere her.

Den 12. november har vi årsafslutning på Håndværkeren. Hver vil blive serveret stegt flæsk ad libitum med persillesovs, inden vandrepokalen bliver overdraget til skarpskytten for 2025.

   

Tilbage til listen