Forrige recordNæste record   Mindeord for Ib Meinert Jensen

18. august 2021

Selskabets fuglekonge fra 2006, statsautoriseret revisor Ib Meinert Jensen, er afgået ved døden den 7. august 2021, 84 år gammel.

Ib Meinert Jensen blev indballoteret i selskabet ved indskydningen den 2. juli 1990. Som proponent stod fuglekongen fra 1977, isoleringsmester Svend Vestergaard Nielsen.

Ib Meinert Jensens malede skive, der er ophængt i Håndværkerens store sal, viser Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs fane med DIF logo i nederste højre hjørne. I baggrunden ses Roskilde Domkirke.
 

I 2007 gav Ib Meinert Jensen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Født i Kalundborg den 22. juni 1937 og opvoksede der som eneste søn af mejerist Hans Arthur Jensen, født i Niløse i 1907 og Karen Erna Jensen, født Meinertsen, i Hanerup i 1910.
Realeksamen 1951, Landmandsbanken 1953 - 1956, Forsvarets Intendanturkorps 1956 - 1957.
I barndomsårene deltes fritidsinteresserne mellem FDF, fodbold, frimærker, hockey (6 danske seniormesterskaber), kricket og gymnastik.
Flyttede til København i 1957 og uddannede mig på Handelshøjskolen 1957-1965, sideløbende med job i revisionsfirmaer.
Blev gift i 1960 med Ingeborg Læssøe Jensen, født i Trønninge i 1938. Vi bosatte os i Klampenborg.
Flyttede til Roskilde i 1964, blev statsautoriseret revisor i 1965 og partner i ASKGAARD OLESEN, Bredgade 38, København.
Etablerede i 1972 en filial af AO i Skomagergade 38, Roskilde.
Firmaet fusionerede i 1998 med PricewaterhouseCoopers. Jeg udtrådte i 2003 og etablerede egen virksomhed associeret med RIR Revision Roskilde i 2003.
Præsident i Roskilde Østre Rotary Klub i 2007.
Familien består af tre børn og syv børnebørn.
Fritidsinteresser er rejser, jagt, fiskeri og dans."

 
Ib Meinert Jensen var ved sin død ikke medlem af fugleskydningsselskabet.


Æret være Ib Meinert Jensens minde.

   

Tilbage til listen