Forrige recordNæste record   Skydning ved Ryegaard Gods

4. juni 2010

Det er dejligt at konstatere, at tilslutningen til skydningen på Ryegaard Gods, søndag den 8. august er større end sidste år. Således er der håb om, at vi kan bevare denne hyggelige tradition.
Der er stadig ledige pladser, så alle skydebrødre foreslås at se i kalenderen, om dette arrangement kan passe ind med øvrige ferieplaner m.v. Per Handberg sidder klar til at modtage tilmeldinger.

Der kan læses mere om arrangementet ved at klikke på blanketten nedenfor.
Tilmelding kan gøres pr. mail til Per Handberg ved at klikke her. Husk! I mailen til Per Handberg at anføre, om der ønskes transport i bus, eller om I selv kører til godset.

Der er maksimalt plads til 30 skytter, men alle er velkomne til en hyggelig dag med godt selskab i det grønne.
Adresse og kørevejledning til Ryegaard skydebane finder du her. Klik på navnet "Ryegaard Skydebane" eller det gamle foto af det nu nedlagte gods, og du vil finde en kørevejledning. Bemærk at indgangen til skydebanen er Dyrehaven ved den røde træport.

 

   

Tilbage til listen