Skiven:

Den voldsomme storm der fik navnet Bodil, hærgede i december 2013 boligområdet Jyllinge Nordmark, der blev ramt af en oversvømmelse, der kom op på 2,06 meter over normal vandstand. Langt over 200 huse blev oversvømmet og en stor andel så slemt, at beboerne måtte genhuses. Genopbygningsprocessen for boligområdet var meget lang. Mange vendte først tilbage til deres hjem mere end et år senere.
I årene derefter var der flere episoder hvor vandstanden steg højt, og beboere var nødt til at reagere med sandsække, watertubes og provisorisk sikring.
For at forebygge eller afværge fremtidige oversvømmelser, blev der taget en række konkrete skridt til kystsikring.

Mogens Hallager, der bor i Jyllinge, viser på sin skive den onde lindorm der bekæmpes af den gode svane.
Lindormen er et fabeldyr, en fæl og slimet drageagtig søslange, der æder jomfruer og snor sig om landsbykirker, så folk ikke kan komme ind og høre Guds ord. Lindormen er i folketroen en afglans af Midgårdsormen, asatroens store symbol på det onde, kæmpesøslangen, der ligger i Verdenshavene, og som ikke engang Thor kan få bugt med. Men den er også en afglans af den fæle slange i paradiset, der, som vi hørte, fristede Eva og Adam og bragte det onde ind i verden.

På fuglekongeskiven fra 2025 symboliserer lindormen stormen der skaber frygt i Jyllinge. Svanen er symbolet på de lokale borgere, der med deres indsats bekæmper den onde lindorm. Tillige er svanen et symbol på familien, der står fuglekongen nær. Svanen er et stærkt symbol på kærlighed og troskab, blandt andet fordi den danner par for livet.
Fuglekongens politiske engagement er afspejlet både i farvevalget og i symbolikken. Den grønne baggrund refererer til fuglekongens politiske ståsted, og lindetræsbladene i kransen trækker på en ældre tradition, hvor man samledes under byens lindetræ for at træffe beslutninger. Skivens baggrundsfarve er grøn, farven for Det Konservative Folkeparti, som fuglekongen gennem en årrække fra 2022 repræsenterede i Roskilde Byråd.

Skiven kan ses som en pendant til Christen Pram Gads skive fra 1843. Her ses to kanniker der er hjemvendt fra Rom, for at finde et passende relikvie til domkirken. På rejsen fik de da også hovedet af pave Lucius med sig. Da de på hjemturen sejlede gennem Roskilde Fjord, kom det frygtelige søuhyre, der huserede på disse kanter, op af dybet og krævede en af de ombordværende som offer. Der blev kastet lod, og det faldt på den kannik, som havde den hellige mands hoved i sin varetægt. Han viste nu det fromme hoved til uhyret, der blev så forskrækket, at det hylende for ned i dybet - for aldrig siden at vise sig igen. Det er det dramatiske øjeblik, hvor uhyret jages bort, som skiven viser.
Om et afhugget hoved fra en gejstlig kan give borgerne i Jyllinge fred fra fremtidige oversvømmelser, er uvist.
 

Se fuglekongens præsentation af skiven ved nytårskuren 2026 her.
 
 

Om sit arbejde med fuglekongeskiven har kunstneren i 2026 opstillet følgende spørgsmål og svar:
 

Hvordan kom du til at male en fuglekongeskive?

Jeg blev kontaktet af Mogens Hallager, som kunne huske en udstilling, jeg lavede for omkring 10 år siden på en café i Roskilde, hvor jeg udstillede sammen med hans kone. Han kunne huske mine billeder og syntes, de var interessante, og fordi jeg selv er fra Jyllinge, gav det også mening for ham at vælge en kunstner med lokal tilknytning.

Jeg kendte ikke til fuglekongeskiverne i forvejen, men jeg blev med det samme nysgerrig på opgaven. Jeg synes, det er virkelig spændende at få lov til at arbejde inden for en historisk tradition.

Hvordan greb du opgaven an?

Vi startede med en samtale om, hvad der var vigtigt for ham, og hvilke elementer han gerne ville have repræsenteret. Jeg lavede et oplæg ud fra vores snak og forsøgte at oversætte hans liv og værdier til et visuelt sprog.

Familie stod meget centralt, og derfor valgte jeg svanen som hovedmotiv. Svanen er et stærkt symbol på kærlighed og troskab, blandt andet fordi den danner par for livet.

Hans politiske engagement var også vigtigt, og det afspejles både i farvevalget og i symbolikken. Den grønne baggrund refererer til hans politiske ståsted, og lindetræsbladene i kransen trækker på en ældre tradition, hvor man samledes under byens lindetræ for at træffe beslutninger.

Derudover var hans arbejde med Jyllinge-vandslusen en central del af fortællingen. Her opstod idéen om at lade svanen angribe lindormen – et mytologisk væsen fra Roskilde Fjord, som kan ses som et symbol på de farer, der kommer fra vandet. På den måde bliver motivet også en fortælling om at bekæmpe de trusler, som oversvømmelserne udgør.

Hvordan var samarbejdet og din frihed i processen?

Efter vores første samtale oplevede jeg, at Mogens fik stor tillid til min retning, og jeg har haft meget frihed i arbejdet. Det har været et samarbejde, men med plads til, at jeg kunne forme det visuelle og symbolske udtryk.

Hvordan ser du dit værk i forhold til traditionen?

Jeg ser det både som en forlængelse af traditionen og som en måde at trække nogle ældre kvaliteter frem igen. For mig handler det meget om håndværk.

Jeg tror, vi i mange sammenhænge har mistet noget af den fordybelse og det niveau af dedikation, hvor arbejdet næsten bliver alkymistisk - hvor man forsvinder ind i processen, og hvor hver beslutning får betydning for det næste lag.

Det er ikke, fordi jeg er traditionsbundet i en politisk forstand, tværtimod, men jeg synes, der er noget vigtigt i at værdsætte håndværk, teknik og den tid, det tager at skabe noget med tyngde.

Hvad har været den største udfordring?

Den største udfordring har helt klart været teksten rundt om skiven. At få bogstaverne til at følge den runde form og samtidig fremstå harmoniske er teknisk meget krævende.

Som figurativ maler er det ikke noget, jeg arbejder med til daglig, så jeg har måttet finde løsninger undervejs, blandt andet ved at arbejde digitalt først og derefter overføre det til skiven. Det har været en proces med meget præcision, hvor selv små justeringer kan ændre helhedsindtrykket markant.

Hvad håber du, folk oplever, når de ser din fugleskive?

Jeg håber, det er et værk, man stopper op ved. At der er noget i det - bevægelsen, dramatikken, symbolikken - som gør, at man får lyst til at kigge lidt længere.

Jeg forventer ikke, at man nødvendigvis forstår det på én bestemt måde. For mig er det vigtigere, at folk selv begynder at danne deres egne fortolkninger. Der findes ikke ét rigtigt svar, og hvis værket kan åbne op for forskellige læsninger, så har det gjort det, jeg håbede.

Er der noget i værket, som er særligt vigtigt for dig?

Det var vigtigt for mig at arbejde med et heraldisk udtryk, blandt andet gennem den gotiske skrift. Formen på skiven og dens udskæringer lægger allerede op til en historisk reference, og jeg ønskede, at helheden skulle hænge sammen visuelt.

Hvis man havde valgt en anden retning, tror jeg, udtrykket ville splitte. Derfor var det vigtigt for mig at holde fast i den æstetik, og det var heldigvis noget, der var opbakning til.

Se fuglekongens data til Roskilde Museum her.

Skiven måler 49 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af: