Forrige recordNæste record   Begr├Žnsning af nyhedsbreve

1. juni 2017

Antallet af nyhedsbreve på hjemmesiden har det sidste halvandet år været mange. Grunden er glædelig, nemlig at vi i perioden har fået langt flere end 100 nye sponsorer til sikring af selskabets mange fuglekongeskiver. Sponsorerne ønsker en profilering for deres bidrag, hvilket bliver offentliggørelse på Facebook og opslag på selskabets hjemmeside.
Jeg er klar over, at der er skydebrødre, der føler sig kvalt i de mange nyhedsbreve, hvilket naturligvis ikke er hensigten. Nogle har spurgt om nyhedsbreve ikke kan slås sammen til et månedligt. For sponsorerne vil det betyde, at de "drukner" i andre informationer, mens andre nyheder, ikke vil være nyheder når de udkommer. Det kan være svært at finde en løsning, der er optimal for alle.

Jeg har besluttet fremover fortsat at lave det nyhedsbrev for hver ny sponsor, men ikke at udsende mails i den anledning. Skydebrødrene må således selv opsøge information om nye sponsorer i arkivet for selskabets nyhedsbreve. Nye sponsorer vil fortsat blive slået op på selskabets Facebook, og øvrige nyhedsbreve vil fortsat blive meddelt med en mail til skydebrødrene.

Der skal mindes om, at det er muligt at frasige sig modtagelse af nyhedsbreve. Det vil så betyde, at man slet ikke modtager mails om nyheder overhovedet.
Frasigelse af nyhedsbreve gøres ved at gå til "Rediger egne data" på hjemmesidens medlemsliste. Herefter fjerner man fluebenet i "Ønsker nyhedsmail". Man kan også bede mig om at fjerne fluebenet.

   

Tilbage til listen