Forrige recordNæste record   Allan Ohms – sponsor for Jakob Thielsens kongeskive

23. november 2010

Så har hjemmesiden fået endnu en sponsor. Denne gang er det skydebroder Allan Ohms, der har valgt at sponsorerer Jakob Thielsens skive fra 1998. Sponsorsiden har to indgange. Den ene er foroven på selve fuglekongesiden fra 1998. Den anden er fra det særskilte galleri under ”Sponsorer”.

Samtidig har Henrik Enig udviklet en ny og rigtig god platform til sponsorsiderne. Allan bliver altså den første nye sponsor, der kommer med på denne. En ny platform for selskabets formænd er ligeledes lavet, og i den nærmeste fremtid vil Henrik Enig berige hjemmesiden med flere nye faciliteter.

Det er mit håb, at andre vil følge Allans eksempel, da der virkelig mangler penge til istandsættelse af vores skiver. Mon ikke der kan findes 500 kr. i reklamebudgettet for 2011, eller mon ikke den søde juletid kan få gavmildheden til at smitte af på vores gamle selskab?
Allan har valgt at fortælle om sin begrundelse for sponsoratet. Jeg er sikker på, at alle har en god historie at fortælle.

Læs nærmere om sponsorater under ”Vedtægter og aftaler”, eller kontakt mig for yderligere oplysninger.

   

Tilbage til listen