Forrige recordNæste record   Carl Johansen  

Født: 24. april 1890


Malersvend Carl Johansen hed egentlig Karl med ”K”. K og C blev ofte brugt i flæng, og Johansen foretrak således sit fornavn med ”C”.  Det fulde dåbsnavn var Karl Kristian Johansen. Han var søn af murersvend Johansen på Bjerget og forblev selv ungkarl.

I 2016 gav kunstnerens nabo for en tid - Kirsten Johansen - sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Carl Johansen var en dygtig kunstmaler og ikke mindst en dygtig kopist. Han boede i Bøgegården, Helligkorsvej 23 A på 2. sal. Han var, da jeg var barn, vores nabo. Jeg elskede at komme ind til ham i hans lille etværelses lejlighed, hvor der altid var en herlig duft af terpentin og diverse olier. Johansen kopierede f.eks. Rembrandts "Den gyldne hjelm". Jeg husker det tydeligt, for jeg var vildt betaget af det billede. Der hang billeder fra gulv til loft, og så var der gerne nogle stykker på staffelier, og flere på gulvet. Johansen serverede gerne stegt blodpølse med sirup. Det smagte skønt. Johansen malede gerne portrætter efter fotografi, således har han malet et billede af min søster og mig. Jeg har et pastelmaleri, som er en kopi af et billede, den skønne svenske maler Anders Zorn har malet. Min mor fik det af Johansen, da vi flyttede fra Bøgegården i 1959".

 

 

Carl Johansens  "Løvemaleriet" måler 58 x 74 cm 

Søstrene Tove og Kirsten Johansen. Carl Johansen
har malet billedet efter et sort/hvidtfotografi taget
af Ellen Lynge i Skomagergade. Billeder er fra 1956

 

Domkirken set fra Bondetinget en kopi af Jørgen Roeds
maleri fra 1836. Se originalværket her

 

Violinspilleren Hins Anders af den svenske kunstner Anders
Zorn blev som et pastelmaleri kopieret af Carl Johansen.
Se Anders Zorns orginale værk her

Kirkegade set fra Sct. Jørgnesbjerg Kirke mod
domkirken, malet af Carl Johansen


Carl Johansen har malet følgende skiver:

1935 Chr. Sørensen

1936 Andreas Gorm