Levnedsbeskrivelse:

Redaktør for Roskilde Dagblad.

Valgt til revisorsuppleant i fugleskydningsselskabet i perioden 1981 til 1987.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Det var mildest talt en speciel oplevelse, da jeg som nyudnævnt redaktør på Roskilde Dagblad gjorde min entre om morgenen den 2. maj 1976. Da jeg smilende forsøgte at give hånd til goddag, gjorde de journalistiske medarbejdere alt for at undgå at hilse på mig. Stemningen var mildt sagt noget fjendtlig.
I dag vil jeg gerne indrømme, at den halve snes meter fra redaktionsindgangen til redaktørkontoret var meget lang. Heldigvis var det ikke mit første redaktørjob, og forvirringen over modtagelsen fortog sig hurtigt i bevidstheden om, at så var banen kridtet op.
Det hører med til historien, at årsagen til fjendtligheden var, at jeg angiveligt skulle være ansat til at rydde op på redaktionen, som i nogen grad var præget af umådeholden alkoholindtagelse og beskeden arbejdsmoral.
DAGBLADETs journalistiske redaktør, Bendt Guldnæs, havde på forhånd advaret mig. Lidt forenklet sagde han fortroligt til mig ved ansættelsen, at det nok ikke var et job, jeg kunne blive i indtil pensionen. "For enten får du ryddet op, og efterfølgende bliver du så upopulær, at du ikke kan blive, eller også klarer du det ikke, og så bliver vi nødt til at skilles", lød hans udmelding.
Nå! Jeg fik da efter et lille års tid et fornuftigt forhold til de medarbejdere, som blev tilbage og de nye, som var kommet til. Og det blev så indledningen til 10 dejlige år i Roskilde.
Egentlig var min hustru og jeg blevet enige om, at opholdet i Roskilde ikke skulle vare længere end den tid, det ville tage, at bringe redaktionen ind i normal gænge. Men da det var sket, var der for det første ikke rigtig attraktive redaktørstillinger ledige, og for det andet var vi også faldet godt til. Ikke mindst på avisen var udfordringerne spændende og store.
Den væsentligste udfordring var konkurrencen med Roskilde Tidende. I 1976 havde Roskilde Dagblad, som jo er en udgave af DAGBLADET, omkring 6.200 abonnenter. Og tallet var for nedadgående.
Men ved en redaktionel oprustning og en omfattende markedsføring lykkedes det at vende udviklingen. Og som nogle vil huske, førte aviskonkurrencen som bekendt til, at Roskilde Tidende, som var ejet af Politikens Hus, besluttede at dreje nøglen i 1986. På det tidspunkt var Roskilde Dagblads oplagstal tæt på de 12.000 abonnenter.
Retfærdigvis må det siges, at den store fremgang ikke alene skyldtes vores egen fortjeneste. Forskellige kontroversielle stilskift i den redaktionelle linie på Tidende gjorde, at mange abonnenter i utilfredshed søgte over til Roskilde Dagblad.
Den absolut mest spændende og fascinerende oplevelse var etableringen af landets første dagbladsejede lokalradio i starten af firserne, Radio Roskilde. Det var virkelig en pioneropgave, hvor vi startede helt fra bunden med et engagement, som jeg ikke siden har oplevet. Både hos de faste medarbejdere og en snes frivillige radiomedarbejdere.
Det var en populærradio med masser af musik og friske nyheder samt ind imellem debatprogrammer. På et tidspunkt var vi landets 2. mest aflyttede lokalradio, efter den nok så kendte Radio Viborg.
Det, der også gjorde opholdet i domkirkebyen spændende, var - udover det byarkitektoniske - en række interessante personligheder i snart sagt alle miljøer. Et eksempel på byen særegenhed var pubben, "Bryggerhesten", hvor høj og lav mødtes over et glas øl og eventuelt et let måltid.
På et tidspunkt, da jeg bebrejdede en af bladets journalister, Arne Jensen, at han opholdt sig for lidt på avisen og for meget på værtshus, svarede ham meget overbevisende: "75 procent af alle nyheder passerer et værtshus i deres tilværelse. Det er vigtigt, at der er nogen til at gribe dem".
Det lød umiddelbart noget eksotisk. Men senere måtte jeg erkende, at hans erfaring fra et langt liv som udgående reporter gjorde, at han vidste, hvad han talte om. I hvert fald når det gjaldt "Bryggerhesten". Man skulle være både blind og døv, hvis man efter et besøg her ikke havde et par gode historier med hjem til avisen.
I 1986 opstod mange spændende udfordringer. Og midt på sommeren tog jeg imod et tilbud om at blive ansvarshavende chefredaktør på Næstved Tidende.
Det var samme år jeg af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab blev kåret til årets fuglekonge. Det var dog ikke uden betænkelighed, jeg sagde ja. Sagen var, at da den daværende formand, kørelærer Knud Hansen, kaldte mig ind og sagde, at skydningen havde artet sig sådan, at det ville være min person, som i givet fald skulle bære værdigheden, var det afgjort, men ikke endnu officielt, at jeg skulle tiltræde i Næstved.
Så for det første ville jeg ikke være i byen næste år, hvor der oven i købet var 200 års jubilæum, og for det andet var det jo ikke sikkert, at Dagbladet ville dække de trods alt synlige omkostninger, som hædersbevisningen bragte med sig.
Det medførte nogle minutters svære overvejelser. Stærkt medvirkende til min accept var et citat fra bladets tidligere formand, folketingsmedlem Thisted Knudsen, som randt mig i hu i afgørelsens svære time: "Man skal aldrig lade en fristelse gå fra sig. Man ved ikke, om den kommer igen".
Det hører med, at en af mine gode bekendte, maleren Jørgen Brendekilde, beredvilligt lovede at stå for udformningen af min skive. Det eneste han betingede sig, ud over et meget beskedent honorar var, at jeg skulle give en god frokost i Næstved for ham og nogle af hans kunstnervenner, hvilket jeg gjorde med stor fornøjelse. Den dag i dag er jeg utrolig glad for skiven, selv om jeg ikke fik meget at skulle have sagt med hensyn til motiverne."

CV: Ole C. Jørgensen
Skovbo Strand 19
Rantzausminde
5700 Svendborg

Født:
21. januar 1946 i Odense. Søn af pensioneret vicetoldinspektør N.C. Jørgensen (død 2006).

Hustru:
Pressefotograf Kirsten Vig Jørgensen.

Børn:
Steen Vig Hørsoe Jørgensen, seniorsergent ved Den Kgl. Livgarde.
Tine Vig Jørgensen, digital specialist.

April 1961:
Løst ansat sportsskribent til Randers Amtsavis.

Juni 1963:
Realeksamen - Østervangsskolen, Randers.

August 1963:
Journalistelev på Randers Amtsavis. I læretiden udstationeret i Hobro og Grenaa samt 2x3 måneders ophold på Danmarks Journalisthøjskole.

Februar 1967:
Værnepligt ved Flyvestation Karup.

Februar 1968:
Journalist på Kolding Folkeblad.

August 1969:
Journalist på Morsø Folkeblad.

Februar 1970:
Redaktionssekretær på Aalborg Amtstidende (Nordjyske Morgenblade) i forbindelse med bladenes overgang til ny offset-teknik.

December 1970:
Udgaveredaktør på Dagbladet Himmerland i Hobro (en del af Nordjyske Morgenblade).

Januar 1972:
Udgaveredaktør på Dagbladet Himmerland i Hobro (De Bergske Blade).

September 1975:
Udgaveredaktør på Faaborg Avis (A/S Svendborg Avis).

Maj 1976:
Udgaveredaktør på Roskilde Dagblad (DAGBLADET) og medlem af avisens redaktionelle ledelse.

Fra 1983:
Også leder af Radio Roskilde.

September 1986:
Ansvarshavende chefredaktør på Næstved Tidende.

Marts 1988:
Ansvarshavende chefredaktør og direktør på Randers Amtsavis.

Oktober 1998:
Chefredaktør og medlem af chefredaktionen på Århus Stiftstidende A/S.

August 1999:
Ansvarshavende chefredaktør/administrerende direktør på A/S Svendborg Avis, som udgiver Fyns Amts Avis, fem distriktsblade, Svendborg Tryk og Tryksagsomdelingen Fyn.

Oktober 2006-2009:
Bestyrelsesformand Fynske Medier (Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis).

2009 -:
Efter pensionering rejsejournalist.

Aktuelle bestyrelses- og tillidsposter:

September 2009-:
Bestyrelsesformand Ryslinge Høj- og Efterskole.

August 2013:
Medlem af styrelsen Jyllands-Postens Fond.

Tidligere bestyrelsesmedlem m.m. i bl.a.:
Dagbladenes Bureau, Journalistuddannelsens praktikudvalg, Danmarks Mediemuseum, Faaborg Museum, Venstres Redaktørforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsudvalg, Danske Dagblades redaktionelle udvalg, censor ved Danmarks Journalisthøjskoles optagelsesprøve, Interforce Region Syd, medlem af partiet Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse.

Andet:

2008:
Tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

2016:
Forfatter af opslagsværket ”Beretningen om De Danske Aviser 1992-2011 (Syddansk Universitetsforlag).

Læs mere i artiklen Skårene blev klinket.

Skiven:

Dagbladets bygning i Hersegade, men en avis i forgrunden og logoet for Radio Roskilde.

Skiven til 200 års jubilæet i 1987 blev leveret af fuglekongen fra 1986, chefredaktør Ole C. Jørgensen, Næstved Tidende. Men kongeskivens motiv har ikke det mindste med Næstved at gøre, idet dens emne er Dagbladets bygning i Hersegade, hvor Ole. C. Jørgensen havde sit virke gennem ti år - og da han blev fuglekonge i sommeren 1986.
Også Radio Roskilde markeres tydeligt på skiven, der i den ene side viser radiostationens oprindelige logo med de to Domkirke spir og den anden side gengiver en sammenfoldet udgave af Dagbladet.
Farven på bygningen er den naturligt røde og radioens æterbølger vises i cirkler, der dæmpes ned i farvetonen efterhånden som de fjerner sig fra centrum.
Med denne skive sættes der altså et punktum for 200 bevægende år. Men det gøres på en måde, der på smukkeste vis fører fortiden videre gennem nutiden og ind i fremtiden. Samtidig trækkes der igen klare linier til Roskildes medieverden.

Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 49 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Vinder af årets pokalskydning blev kørelærer Torben Lützhøft med 450 point, efterfulgt af arkitekt S.Å. Molbjerg.

Fuglekongens historie og anekdoter:

Redaktionssekretær Svend B. Egly stod ved indskydningen den 6. juli 1976 som proponent for redaktør Ole C. Jørgensen, der ti år senere blev kåret til fuglekonge.

* * * * * * * * *

Der er langt til Næstved, når et i øvrigt stramt fugleskydningsprogram skal holdes. Derfor var det traditionelle morgenbord, da Ole C. Jørgensen abdicerede som fuglekonge i 1987, for engang skyld henlagt til et andet sted end fuglekongens bopæl.
Redaktør Ole C. Jørgensen, var siden sin kåring i 1986 flyttet til Næstved inden næste års fugleskydning. Derfor blev den traditionelle morgensamling for bestyrelsen afholdt på fuglekongens gamle kontor i bladhuset i Hersegade.
Udover taler ved formanden for fugleskydningsselskabet, kørelærer Knud Jørgen Hansen, talte den afgående fuglekonge.
Kunstneren Jørgen Brendekilde, der havde malet skive, blev af fuglekongen takket for sit arbejde.
Når der er gået nogle år, vil jeg måske blive husket for mit arbejde med Radio Roskilde, som derfor også hen en fremtrædende plads på skiven, sagde Ole C. Jørgensen.
Ole C. Jørgensen takkede endvidere for et fornøjeligt år som fuglekonge.
Formanden udbragte en skål for blandt andre fuglekongens hustru Kirsten Jørgensen.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen den 17. marts afgik Holger Olsen som fanebærer. Hans afløser blev Keld Marcussen.

 * * * * * * * * *

Året 1986 blev på flere måder et år med brud på traditionerne. Mod sædvane blev fugleskydningen ikke afholdt den første tirsdag i juli, men den anden. På fugleskydningsdagen blev den regerende fuglekonge, Preben Nielsen, og bestyrelsen bragt fra Preben Nielsens privatbolig i Svogerslev til Hotel Prindsen i to nypudsede og festsmykkede skraldebiler fra Roskilde Renovations Transport. Endelig marcherede skydebrødrene gennem byen, ikke med det sædvanlige hornorkester, men med Roskilde Garden i spidsen.

* * * * * * * * *

Fugleskydningsdagen var oprindeligt helt traditionelt fastsat til den første tirsdag i måneden, altså den 1. juli. Imidlertid kunne Hotel Prindsen ikke tilbyde afholdelse af fugleskydningsfrokosten den dag på grund af et arrangement med Roskilde Festivalen, der blev afholdt i dagene 4. - 6. juli. Læs notat om fugleskydningsdatoen her.

* * * * * * * * *

Selskabet blev dette år modtaget ved rådhuset af viceborgmester Kirsten Feld.

* * * * * * * * *

Ved årets skydning blev der afgivet 576 skud. På trods af, at der blev brugt 64 skud flere end året før, faldt brystpladen dette år en halv time tidligere.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningsfrokosten talte fuglekongen Preben Nielsen for Hendes Majestæt Dronningen, formanden Knud Jørgen Hansen for fuglekongen, forstander Jakob Thielsen for Danmark og kioskejer Gunnar Løgstrup Poulsen for skytterne. Filialdirektør Poul Sarfeldt talte på vegne af de nye skydebrødre.

* * * * * * * * *

Fuglekongen fra 1964 og mangeårig bestyrelsesmedlem ostehandler A. Vallø Hansen modtog i 1986, 40 års emblemet og blev udnævnt til æresmedlem.

* * * * * * * * *

På bestyrelsesmødet den 22. september medbragte Poul Bunk-Jensen et udkast til ansøgning til Carlsbergfonden om et beløb på 80.000 kr., til istandsættelse og konservering af 30 af de malede skiver, der var bragt til Palæsamlingerne.

* * * * * * * * *

Et 37-årigt gammelt mellemværende mellem Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab og Roskilde Dagblad, fik i 1986 sin lykkelige afslutning, da redaktør Ole C. Jørgensen blev fuglekonge og på bedste måde modtog hæderen.
Det lille mellemværende skyldes en begivenhed tilbage i 1949, hvor Roskilde Dagblads daværende redaktør Kristian Jespersen blev udnævnt til fuglekonge, uden selv at være til stede, og angiveligt ikke vidste at han var medlem af selskabet. Da en deputation fra fugleskydningsselskabet opsøgte redaktøren, der sad i badebukser ved sit sommerhus i Solrød, nægtede han pure at modtage kæden og titlen. Dette var en stor skandale på disse tider.

* * * * * * * * *

Ny indballoteret skydebrødre i året:

Kroejer Flemming Petersen
Vognmand Kurt Knudsen
Premierløjtnant Michael Mogensen
Ejendomsinspektør Torben Sletten Larsen
Konsulent Jan Ulrik Skallergaard
Borgmester Arne Sloth
Salgschef Michael Schwarts
Direktør Frede Nielsen
Tandtekniker Stig Palisbeck
Ejendomsmægler Leif Engelbreth Nielsen
Direktør Poul Sarfeldt
Restauratør Steen Møller Olsen