Forrige recordNæste record  1838 Lars Friederich Conradsen

8. august • Ved Børsen

Født: 15. januar 1780 i Vester Aaby • Død: 13. marts 1840 på Bidstrupgaard

Levnedsbeskrivelse:

Inspektør på Bidstrupgaard fra 1808 - 1840.

Lars Friederich Conradsen blev født den 15. januar 1780 i Vester Aaby. Han blev døbt den 19. januar 1780 i Vester Aaby sogn, Sallinge herred, Svendborg amt. Han døde den 13. marts 1840 i en alder af 60 år i Bidstrup, Sct. Hans hospital sogn, Roskilde. Den 18. marts 1840 blev han begravet ved Gråbrødre kirkegård i Roskilde.

Lars Friederich Conradsens hustru var Birgitte Marie, født Bastian i 1788. Sammen fik de otte børn:

  • Hansine Wilhelmine - 27. december 1810
  • Maria Concordia - 29. oktober 1812
  • Rasmus Adolf - 3. november 1814
  • Carl Frederik - 4. december 1816
  • Tvillingerne Thalia Auguste og Maren Sophie Frederikke - 15. december 1818
  • Christian Daniel - 8. september 1823
  • Ida Kirstine - 26. maj 1827

Familien boede på Grønnebjerggaard lidt uden for Bukkerup, senere Grønnebjergvej 73.

Lars Friederich Conradsen var i en periode inspektør på Bidstrupgaard.
Siden 1661 havde København ejet det store Bistrup Gods, som København fik  af kongen som tak for borgernes tapperhed under svenskekrigene. I 1808 blev Bistrupgård overtaget af Københavns fattigvæsen og indrettet som hospital (Sankt Hans) for sindssyge og almisselemmer (fattige).
I slutningen af 1790-tallet begyndte lægerne at interessere sig for de sindslidende, der hidtil havde levet under kummerlige forhold i fængsler, arrester eller dårekister: lænkede, sultende og frysende, udsat for korporlige mishandlinger. Hensigten var alene opbevaring. Det danske sindssygevæsens historie begynder i 1807, da Københavns Kommune flytter Ladegaardens beboere til Bidstrupgaard.
Fra 1850 opførtes et stort antal sindssygeanstalter, hvor behandlingen bestod i selve anstaltsopholdet i ro, fred og smukke naturomgivelser. Man koncentrerede sig om en medicinsk-pædagogisk påvirkning og disciplinering, men de urolige patienter måtte stadig fikseres med spændetrøjer og i tvangsstole. Medicinen opfattede blandt andet bræk- og afføringsmidler; opium og kamfer blev taget i brug, datura anvendes mod mania, arsenik og kviksølv mod melankoli.
En væsentlig hjælp for gennemførelse af den humane behandling af de sindslidende med afskaffelse af tvangsmidlerne var indførelse af sove- og beroligelsesmidler, først chloral fra 1867, og senere veronalet fra 1904.
Sct. Hans Hospital på Bidstrupgaard var fra 1816 Danmarks første psykiatriske hospital, der byggede på patientbehandling og helbredelse. Hospitalets første overlæge, J.H. Seidelin, fungerede til 1831, hvor han blev afskediget efter en patientklage.
Seidelin havde overdrevet den psykiske kurmetode ved at straffe patienterne med for mange klø og i øvrigt givet de enkelte patienter en følelse af moralsk skyld.

Skiven:

Prospekt af Bidstrupgaard. Fuglekongens bandoler og insignier som ramme. 

Skiven er i 2012 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 60 cm i diameter.

Omkring billedet på skiven er malet fuglekongens bandoler og insignier, og det er første gang, de gengives på en skive. Det var den føromtalte dekoration, som Det Borgerlige Skydeselskab havde med sig ved sammenslutningen. Det er siden blevet båret af samtlige fuglekonger, og på bandoleret sidder små sølvplader med navnene på de forskellige, der har haft værdigheden.
Da samtlige sølvplader ikke kan være på et kongebånd, er årgangene begrænset til de nyeste på det kongebånd, der aktuelt bruges.

Skivens placering:

Skiven er udstillet på Roskilde Museum

Kongeskytte:

Forstelev Carl Frederik Conradsen

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen var svigerfar til den senere fuglekonge i 1853, Frans Nicolai Suell. Den ene tvillingedatter, Marie Sophie Frederikke, blev gift med Suell, der ejede Grønnebjerggaard fra 1851. Ved Suells død i 1870 blev enkens tvillingesøster optaget i husstanden. Thalia Augusta Korsgaard var på det tidspunkt også blevet enke.

* * * * * * * * *

Fuglekongens døtre blev begge ældre damer. Marie Sophie Frederikke døde i 1811, 93 år gammel, mens Thaila Augusta var afgået ved døden tre år tidligere.

De to søstre lignede hinanden til forveksling, var altid ens klædt og lige originale. Hvad enten det var sommer eller vinter stod de op omkring klokken 5 og satte sig til at karte og spinde. Præcis klokken 12 afbrød de arbejdet, spiste et kvarter og hvilede sig derefter til klokken 13.30. Samme præcision udviste de ved aftenstide.
Søstrene var meget statelige, når de tog hjemmefra. De var iført fine kapper og varme kyser og kom meget omkring til gæstebud. Kedeligt var det nemlig ikke at have dem på besøg. Begge havde en overordentlig sød tand, og det var ikke ualmindeligt, at de alene kunne tømme de asietter med syltetøj, der hen under aften blev stillet frem til fri afbenyttelse.
Ved større middagsselskaber blev desserten serveret relativt sent. Det fortælles, at når søstrene var på besøg, og klokken nærmede sig 22, kunne én af dem sige: "Hvis vi skal have dessert, må den komme straks, for kusken Rasmus venter ikke".

De to yderst originale søstre optræder i Sophus Baudis  roman fra 1901, "Absalons Brønd" som tvillingetanterne fra Vennebjerg. Bauditz skriver: "Søstrenes Liv gik som et Uhrværk. Om Sommeren var de oppe Klokken Fem, om Vinteren Klokken Sex; Dagen var inddelt som en Timetabel: selv Middagssøvnen fra 1¼ til 2 var paa Klokkeslet, og i det Øieblik, de satte sig hen for at sove, sov de — "saadant Noget er kun en Vane", erklærede de.
De skiftedes for Madlavningens Vedkommende til at have Uge, men gik forresten bogstaveligt i hinandens Fodspor Dagen igjennem: fulgtes ad, naar de lugede Gulerødderne med Grossererfruens eller Ragnas aflagte Handsker paa, og fulgtes ad, naar de om Sommeren efter Middag gik et Kvarteer i Stikkelsbærrene".

Årets historie og anekdoter:

I protokollen for året kan blandt andet følgende læses:


”Onsdag d 1 August om Morgenen Kl 8 foretoges den i Selskabet aarlige Fugleskydning” 

”Onsdag d 8 August Eftermiddag kl 1 begyndte Skydningen efter Kongegevinsten som faldt i”

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte, forstelev Carl Frederik Conradsen, var fuglekongens søn. Carl Frederik Conradsen der levede fra 1816 til 1877 blev senere skovrider på Gjorslev. Af selskabets protokol fremgår i øvrigt, at forstelev Conradsen blev indballoteret, inden skydningen begyndte. Yderligere kan læses:

“15 Omgang No 5 – Gevinsten 75 rd og tilfaldt Inspectori Conradsen ved Fostelev Conradsens Skud. –“

* * * * * * * * *

Komponisten C. E. F. Weyse kom den 30. juli 1838 til Roskilde og boede som sædvanligt hos Hans Hertz i hans præstegård. Under opholdet skrev Weyse et brev til sin adoptivdatter Actonia Hass. Heri kan læses:

"Igaar var der Fugleskydning, men Hertz fik Intet, næste Onsdag fortsættes den, thi Kroppen fik de ikke ned; muligt, at Hertz bliver Konge".

Hans Hertz´s præstegård lå, hvor Odd Fellow logen siden fik hjemsted. Her har vi forklaringen på, at bakken fra domkirken og ned mod Maglekildevej hedder Weysegangen.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En transskriberede tekst fra 1838 lyder således:

Fugleskydningen blev besluttet at afholdes Onsdag d 1 August. Reebslager R. Lassen indballoteredes første Fugleskydningsdag som admitteret Medlem. Onsdag d 1 August om Morgenen Kl 8 foretoges den i Selskabet aarlige Fugleskydning. Førend Skydningen begyndte indballoteredes Forstelev J. Conradsen som extraordinairt Medlem. Ligeledes deltog Hof Medaillori Condradsen som extraordinait Medlem. Kl 8 om morgenen før ni begyndte Skydningen og fortsattes til 10½, da der uforståeligt, hvorpaa der atter blev skudt til kl omtrent 3, da der spistes til Middag. Efter Middagsbordet vedblev Skydningen uafbrudt til alle Gevinsterne, enn Kongegevinsterne vare falden. Da det ulæseligt var blevet for sildigt til at vedblive med Skydningen, udsat til Onsdag d 8 August Eftermiddag Kl 1. Da den første Dag faldne Gevinster være: 1st Omgang N: 6 Ringen Verdie 10rd tilfaldt Løjt. Sveistrup ved Kjöbmand S. Borchs Skud. - 3di Omgang N: 24 Hoire Vinge Verdie 30rd tilfaldt Kjöbmand J. Brönniche ved eget Skud. - 4de Omgang N: 42 Venstre Vinge Verdie 25rd tilfaldt Forstelev Conradsen, ved eget skud. - 8de  Omgang N: 47 Halsen Verdie 15rd tilfaldt Reebslager R. Lassen, ved Sadelmager Madsens Skud. - 11de Omgang N: 31 Halen Verdie 20rd tilfaldt Hestehandler Formann, ved Forvalter Rasmussens Skud. - Dermed ophörte Skydningen for den Dag. -

Onsdag d 8 August Eftermiddag Kl 1 begyndte Skydningen efter Kongevinsten som faldt i 15 Omgang N: 5 - Verdie 75rd og tilfaldt Inspecteru Conradsen ved Forstelev Conradsens Skud. - Inspecteur Conradsen blev saaledes Selskabets Fuglekonge. Aftener. Begge Skydedagene tilbragtes med varm Spisning og Konversation.


I ovenstående transskriberede tekst er der ikke rettet tegn- eller stavefejl.

Antal medlemmer 1838. 33 Faste medlemme. 17 Admitterede medlemmer (tilladelse til at deltage i Skydningen.) 2 extraordinaire medlemmer. Ialt 56 medlemmer. Medalje-skærer = medaillør. Forst-elev = en som studerer skovbrug.

August 2016 Skydebroder Hakon Meinertz

Tilbage til listen