Levnedsbeskrivelse:

Købmand i Algade 9, det senere Djalma Lunds Gaard.
Jacob Brønniches beboelse lå lige ved siden af butikken. Det var gode, rummelige stuer med hvidskurede gulve og dørtrin, som man ikke trådte på men over, for kun det var god tone. Som skik og brug var, stod en sofa op ad en væg med bord og stole foran. Ved vinduerne ud til gaden var der forhøjninger med stole og syborde, som det dengang var tilfældet i alle borgerhjem. Der var ingen luksus i nogen retning, men alt var solidt og godt. I køkkenet skinnede væggene af surmælksblankpudset kobbertøj i store mængder, og skufferne var elfenbenshvide af skuring.
I 40 årsalderen blev Jacob Brønniche lammet og kunne efterhånden ikke gå. Men han blev passet godt af sin kone, Dortha Sophie Kornerup, medlem af en anden af datidens store købmandsfamilier. Hun tiltalte ham altid "mit hjerte", et udtryk, der var almindeligt dengang.
Dortea Sophie var dygtig som husmor og omgængelig, men på sin vis skarp. Der findes mange sandfærdige sagn "om denne livsfrodige kvinde, som trods sladder og folkesnak gik sine egne veje og levede livet, som hun nu måtte leve det." Derefter må man vel gå ud fra, at hun ikke døgnet rundt hægede om sin syge mand.
Et dejligt hestekøretøj med to prægtige skimler kørte jævnligt Jacob Brønniche til ture i Boserup og andre steder. Inden døre herskede solid velstand. Ejendommen blev fyldt med liv og virksomhed gennem brænderi og fedestald med stude. Jorden til købmandsgården lå ude ved Holbækvej.
På torve- og markedsdage bugnede købmandsgården i Algade af køretøjer og kunder mest nordfra, fra Sengeløse- og Vridsløsemagleegnen. Gårdskarlene behøvede ikke at have anden indtægt end den, de fik i vederlag for god pasning af hestene.
Efter Jacob Brønniches død brusede hans hustru videre og fik endnu meget ud af livet. Hun døde i en alder af 79 år i København i 1891.
Efter Jacob Brønniches død var købmandsgården ikke mere en så levende organisme, som den havde været. Men dog sad der købmænd, som tjente penge der efter anden tids metode og målestok. Til omkring 1920 var der stadig købmandsforretning, men beboelsen var delt op i butikker.

Læs mere i artiklen Den lamme købmand og hans livsfrodige kone og i artiklen En familie af fuglekonger samt Købmanden og hans livsfrodige kone.

Læs endvidere om købmændene og deres gårde, i Arthur Fangs publikation "Fra byen og dens historie" fra december 1970 samt Lotte Fangs publikation "Købmandsgårde" fra 1978.

Skiven:

Fuglekongen lykønskes af skydebrødrene.

Skiven for 1851 viser det øjeblik, hvor brystpladen er skudt ned. Siddende på skydepladsen modtager den nye fuglekonge lykønskninger, og den første flaske champagne er ved at blive lukket op.

Personerne på billedet er fra venstre fuldmægtig og senere postmester Breum, pastor Ludvig Lange, proprietær Per Kornerup fra Østrupgaard. Siddende, fuglekongen, købmand Jacob Brønniche, og bag ham sagfører Kyhn, der i øvrigt blev gift med en Kornerup. Til højre, agent Søren Borch og møller Jacob P. Brønniche. Siddende i forgrunden, købmand Rodgers. Herren stående med geværet er ukendt.

Skiven blev malet af Jacob Kornerup, der var stedsøn til Søren Borch, der blev fuglekonge i 1841 og 1847. Da Jakob Kornerups far, Ebbe Kornerup, døde, giftede enken, Inger Caroline Brønniche, sig med Søren Borch.
Således er Jacob Kornerup nevø af årets fuglekonge, idet Jacob Brønniche var bror til Inger Caroline Brønniche.
Jacob Kornerup blev selv medlem af selskabet i 1850.

Skiven tilhører Frederiksborgmuseet på Frederiksborg slot og er udstillet der.

Skiven måler 52,5 cm i diameter.

Skivens placering:

Skivens placering bemærkning:

Skiven malet af:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen er søn af fuglekongen i "Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab" år 1800, Jacob Brønniche, og bror til fuglekongen år 1817 i "Roeskilde etablerede Skyde Selskab" Søren Brønniche.

* * * * * * * * *

Fuglekongen var morbror til skivens kunstner, professor Jacob Kornerup.

Årets historie og anekdoter:

Året 1889´s skive ligner til forveksling skiven fra 1851: Den glade skytte, skydebrødrene, skydemålet og champagnen, der står klar.