Vis Liste
1888 Viggo Lauritz Carl Thomsen 
5. juli • Ved Boserup Pavillonen
Født: 24. maj 1847 i Slagelse • Død: 4. februar 1912 i København
Levnedsbeskrivelse:
Købmand.
Skiven:
Fuglekongens ejendom, Skomagergade 46. Stedet kaldtes Niels Madsens Gård og senere Jørgen Kroghs Gård – efter Thomsens svigersøn. På Thomsens tid havde købmandsgården detailhandel i forhusets østre ende,
mens den vestre var lejet ud til Landbocaféen.
Købmand Viggo Lauritz Carl Thomsens skive viser hans købmandsgård på hjørnet af Skomagergade og Blågårdsstræde. Gården blev revet ned i 1931 for at give plads til den bygning, vi kender i dag. Denne skive er, af flere grunde, værdifuld for eftertiden. For det første, fordi bygningen ikke findes mere, og for det andet, fordi den viser noget af dagligdagen på den tid med billeder af både mennesker og legende hunde.
Skiven måler 42 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde MuseumSkiven malet af:
Jacob Christian GottschalckKongeskytte:
C. ChristensenÅrets vindere:
| Kronen | Købmand Culmsee ved skud af W.P. Jacobsen | |
| Halsen | Restauratør A. Lassen ved skud af malermester Christensen | |
| Halen | Hotelforpagter Mathiesen ved skud af guldsmed Gold | |
| Venstre vinge | Partikulier Jeppesen ved skud af forretningsfører Michelsen | |
| Højre vinge | Partikulier Jeppesen ved skud af forretningsfører Michelsen | |
| Brystpladen | Købmand Viggo L.C. Thomsen ved skud af malermester C. Christensen |
Fuglekongens historie og anekdoter:
Fuglekongens adresse, Skomagergade 46, havde tidligere huset en anden fuglekonge. Det var Johan Christian Kall i 1842.
Årets historie og anekdoter:
På den ordinære generalforsamling i 1888 blev de to ledige pladser i bestyrelsen besat af toldforvalter Treschow og købmand O.V. Simonsen.
* * * * * * * * *
Kontingentet blev - trods forslag om at at det skulle nedsættes - fastholdt på 5 kroner i kvartalet, altså 20 kroner om året.
*********
Der udspandt sig en diskussion om hvilke riffeltyper der måtte anvendes til fugleskydningen.
Et forslag om alene at måtte benytte Remington rifler blev nedstemt, og et andet forslag om alene at måtte benytte stangrifler blev ligeledes nedstemt.
Konklusionen blev herefter, at "der til fugleskydning altså må benyttes alle rifler, kun ikke af en alt for uforholdsmæssig stor lødighed".
Forbeholdet om at riflerne ikke måtte være af uforholdsmæssig stor lødighed - altså ikke ha' for stor en kaliber, er lidt vagt formuleret og kan virke lidt overdrevent forsigtigt. Stangriflerne havde en kaliber på skræmmende 19,5 mm, og tanken om at en skydebroder skulle medbringe yderligere skudkraft er vist lidt teoretisk, men man kan jo aldrig vide.
Det er umiddelbart indlysende at fuglen i de dage var beslået med mindre jernplader - havde fuglen alene fremstået i træ, var den sandsynligvis blevet blæst væk ved første træffer.
For de ikke våbenkyndige kan nævnes, at kaliber 19,5 mm betyder at kuglen har en diameter på næsten 2 cm.!!
* * * * * * * * *
C. Christensen blev kongeskytte i både 1888 og 1890.