Æresmedlem 1919 :Hans Christian Nielsen

Vis Liste

Æresmedlem 1919 Hans Christian Nielsen

Født: 19. januar 1830 i Køge • Død: 15. september 1922 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Købmand og hestehandler.

Hans Christian Nielsen var fuglekonge i 1919

Den 23. december 1859 modtog Hans Christian Nielsen borgerskab som købmand og kornhandler i Roskilde.

1800-tallet er på mange måder borgerskabets tid. Borgerskabet var en klasse, der havde tilkæmpet sig stor magt, blandt andet gennem den franske revolution 1789.

Foto af Håndskrift

For at blive fuldgyldig borger i en købstad skulle man have aflagt borgereden og herved have erhvervet borgerskab. Navnene på de nye borgere blev normalt indført i rådstueprotokollen. Større byer som Roskilde kunne have en særlig borgerskabsprotokol. Den nye borger fik naturligvis også et dokument, det såkaldte borgerskabsbrev, som bevis på den nye værdighed.

Det var ret kostbart at erhverve borgerskab. I købstædernes kæmnerregnskaberne kan man finde oplysninger om de afgifter, som man måtte erlægge i forbindelse med erhvervelse af borgerskab, idet en del af disse afgifter indgik i købstadens kasse. Byernes egne sønner slap dog lidt billigere end fremmede.

Den nye borger fik ikke kun rettigheder, hvoraf den vigtigste var retten til at drive et bestemt erhverv alt efter deres uddannelse. Han fik også pligter såsom medlemskab af borgervæbningen, der i gamle dage fungerede som en form for hjemmeværn, og brandkorpset.

Mange af byernes indbyggere blev dog ikke regnet med til borgerskabet. Det gjaldt for eksempel fattigfolk og tyende, der alligevel ikke havde råd til at erhverve borgerskab, men også pensionister (med fast pension) og kongelige embedsmænd.

Om Kjøbmand Nielsens Borgerskabsbrev

I 1859 erhvervede Hans Christian Nielsen fra Køge borgerskab med ret til at drive erhverv som købmand og kornhandler. Han måtte fremlægge dåbsattest til identifikation samt lærebrev og anbefaling som bevis på sin uddannelse og erhvervserfaringer inden for handel. Tilsyneladende er det gået lige lovligt stærkt med at udforme borgerskabsbrevet, for årstallene kan ikke passe. Endvidere måtte han fremlægge en ren straffeattest. Dokumentet blev underskrevet af rådmand Georg Fritz og byskriver Jørgen Nis Holm og desuden bekræftet af byfoged og borgmester Peter Feddersen og igen af Holm.

Kongens stempel Købmand H. C. Nielsen havde forretning i Hersegade nr. 22 indtil 1898 (i dag - 2008 - ligger Dagbladets hus opført i 1930 på adressen). At han flyttede i 1898 stemmer godt overens med, at der samme år kom en påtegning af borgerbrevet, idet H. C. Nielsen nu også fik ret til at drive erhverv som vognmand. Det krævede åbenbart mere plads, så han måtte flytte. Underskriveren er denne gang den daværende byfoged og borgmester Johan Theodor Aagaard.

I 1922 blev borgerskabsbrevet endelig afmeldt, måske fordi Nielsen døde. I mellemtiden var kravet om borgerskab blevet afskaffet, og man skulle nu i stedet have et almindeligt næringsbrev for at drive forretning. Dette sorterede under politimesteren. Derfor har politimester J. Møller skrevet under på afmeldelsen.

Hans Christian Nielsens borgerskabsbrev ordlyd er således:

Magistraten i Roskilde

Gjør vitterligt: at Aar 1859 den 23'de December meldte sig for Magistraten Hans Christian Nielsen og begjærede at blive meddelt Borgerskab som Kjøbmand og Kornhandler i Roskilde, i hvilken henseende han producerede:

     1. Døbeattest, der udviser at han er en Søn af en
         Hestehandler Niels Nielsen og Hustru, født i
         Kjøge den 19 Januar i 1830.

     2. Lærebrev af 1'ste Mai 1836 som udviser at han
         har lært Handelen hos Kjøbmand Petersen i
         Kjøge i 5 Aar og derefter tjent i 3 Aar som
         Handelsbetjent hos samme Principal.

     3. Strafattest fra Kjøge Byfogedcontoir af 13'de
        December 1859. Legimation for at han ikke
         har været tiltalt eller straffet.

Der fandtes saaledes intet mod hans begjæring at erindre og Hans Christian Nielsen blev erklæret for denne Kjøbstads Borger, Kjøbmand og Kornhandler, i hvilken Henseende han nyder de dermed forbundne Rettigheder og underkaster sig de dertil knyttede Forpligtelser.

Det blev comparenten* paalagt at melde sig hos Borgercaptainen for at lade sig ansætte ved Politi eller Brandcorpset, ligesom han blev gjort bekjendt med, at han foreløbig til 1'ste Januar i 1862 har at svare i Brændeviinsafgift 25 rdl aarlig.

Jørgen Nis Holm Georg Fritz

Borgerskabsbrevets bagside

Saaledes udstedes dette Borgerskabsbrev til Bekræftelse under vore Hænder og Stadens Segl.

Peter Feddersen Jørgen Nis Holm

Efter Begæring meddeles der herved indbemeldte Købmand Hans Christian Nielsen Borgerskab i Roskilde tillige som Vognmand.

ROSKILDE
BYFOGEDCONTOIR d. 3 December 1898
Johan Theodor Aagaard

Afmeldes.
POLITIMESTEREN 3/11 1922
I ROSKILDE m.v. J. Møller

Gebyr 36 kr.
Treti Sex Kroner
Borgerskabsbrev for
Hans Christian Nielsen
som Kjøbmand og Kornhandler i Roskilde

* Ordforklaring:
Comparenten = person som møder for retten

Efter underskrifterne var trykt Roskildes segl.
Roskilde bys våben og segl

I middelalderen anvendte man segl til at bevise et dokuments ægthed. Når dokumentet var udfærdiget, trykkede man en seglstampe ned i en klat voks på selve dokumentet - gerne rødt, så det var tydeligt. Byseglet var udformet som en gengivelse af byvåbenet med en indskrift udenom, der angav byens navn og evt. årstal. Roskildes ældste segl er nævnt i et dokument fra 1273, men selve seglet er gået tabt. Det ældst bevarede segl er fra 1286. Det senest anvendte segl er det, der er anvendt på nærværende borgerskabsbrev. Som det fremgår af tegningen efter stampen er omskriften: Roskilde Stads Sigill 1699. Seglstampen blev indleveret af dommerkontoret, hvor det havde ligget ubrugt hen i mange år, til Roskilde Museum engang i 1950'erne.

Personerne bag signaturerne

De fleste af underskriverne i Borgerskabsbrevet fra 1859 kan spores i bøgerne. Her kan du læse og i nogle tilfælde også se hvem de var.

Peter Feddersen
Feddersen havde været byfoged i Frederikssund og herredsfoged i Horns Herred, før han blev ansat som byfoged og borgmester i Roskilde den 16. august 1857. Han bestred disse embeder lige til sin død, den 30. juli 1869. De to embeder var for øvrigt blevet lagt sammen i 1813. Det var de lige til 1880, da byfogedembedet blev lagt sammen med by- og rådstueskriverembedet. Byfogeden havde stortset de samme beføjelser, som politimesteren senere havde. By- og rådstueskriveren var leder af rådstuen, det vi i dag ville kalde for byrådskontoret. Alle borgmestre var for øvrigt kongeligt udnævnt og ikke valgt til posten. Borgmesteren havde blandt andet til opgave at føre tilsyn med den valgte borgerrepræsentation (siden kaldt for byråd), hvor han førte forsædet. Han var så at sige statens forlængede arm i lokalsamfundet.

Johan Theodor Aagaard
Billede af Aagaard Aagaard kom fra en stilling som byfoged i Fåborg og herredsfoged i Salling Herred, så det var et avancement at blive udnævnt til borgmester i den større by, Roskilde. Han var naturligvis også kongeligt udnævnt, nemlig den 8. januar 1891. I hans tid var byfogedembedet blevet forenet med by- og rådstueskriverembedet, så han bestred alle tre stillinger. Han tog sin afsked "i nåde", som det hed, når man selv sagde op for at gå på pension, den 13. februar 1905. Han fik dernæst titel af etatsråd, men døde kort efter. Efter Aagaard fik Roskilde endnu to kongeligt udnævnte borgmestre, inden ordningen demokratiseredes i 1919, så borgmesteren nu blev valgt af byrådet blandt dets medlemmer. Først nu fik byerne således en demokratisk valgt borgmester.

Jørgen Nis Holm
Holms signatur By- og rådstueskriver Jørgen Nis Holm kom fra en stilling som birkedommer i Langelands birk og herredsfoged over Strynø Herred. Han tiltrådte stillingen som leder af rådstuen i Roskilde den 6. januar 1852. Her sad han lige til sin død, den 16. oktober 1866. Holm blev også valgt til borgerlig rådmand. Borgmester og rådmand udgjorde tilsammen magistraten. Holm havde titel af justitsråd. Dengang lagde man stor vægt på titler, embedet var ikke nok.

Georg Fritz
Fritz var oprindeligt prokurator eller sagfører, som vi ville sige i dag. Han havde i perioden 3. maj 1826 til september 1837, hvor han tog sin afsked, været konstitueret som by- og rådstueskriver. Han tog sin afsked, fordi han blev valgt til den nye borgerrepræsentation ved det første valg hertil 30.-31.-januar 1838. Han blev valgt til viceformand, men sad ikke længe på posten, da han kort efter blev valgt til borgerlig rådmand. I denne stilling deltog han med enkelte undtagelser i magistratens opgaver på lige fod med borgmesteren. Desuden var han meddomsmand i de sager loven foreskrev.

Ved fugleskydningen i 1919 blev købmand Chr. Nielsen allerede hædret under frokosten, idet købmand Fernando Møller udbragte et leve for Chr. Nielsen, som var selskabets ældste medlem.

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsmiddagen i 1919, efter at købmand Chr. Nielsen ved skydningen var blevet kåret som fuglekonge, kunne formanden meddele, at fuglekongen i sin glæde havde skænket selskabet en gave på 1000 kroner.
I tak herfor, og da fuglekongen havde været medlem af selskabet i mere end 50 år, foreslog formanden på bestyrelsens vegne, at det forsamlede selskab konstituerede sig som generalforsamling, og at generalforsamlingen optog købmand Chr. Nielsen som æresmedlem.
Forslaget blev straks vedtaget med akklamation, og det af formanden udbragte leve blev besvaret med begejstrede hurra.

* * * * * * * * *

Købmand Chr. Nielsen opnåede den helt særlige ære, at selskabet besluttede sig for at afholde en fest for sin fuglekonge og æresmedlem i anledning af dennes 90 års fødselsdag. Festen fandt sted på selve dagen den 19. januar 1920 i Trægaarden, og der deltog omkring 70 damer og herrer.