Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 2013 

Roskilde

Snæversti nyrestaureres og får et kunstnerisk løft. Samtidig Fjernes den berygtede "pisserende" og en flise med indhuggede tekst lægges i Algade ved Snæverstis start. 

* * * * * * * * *

Sjældne bøger med tegninger af gamle våbenskjolde og håndskrevne folkesange indsamlet i 1500-tallet nomineres til at komme på UNISCO´s verdensarvsliste. Skrifterne findes på Karen Brahe Bibliotek i Roskilde Kloster.

* * * * * * * * *

Jacob Barsøe og Kasper Jørgensen fra Roskilde Roklub udgør halvdelen af besætningen på "fireren" der vinder EM guld i den spanske by Sevilia.

* * * * * * * * *

Roskilde Garden sejrer overbevisende ved Danmarksmesterskabet for bygarden.

* * * * * * * * *

I den politiske debat på rådhuset, på Facebook og ikke mindst i læserbreve, raser meninger om byens udvikling. Synspunkterne er stillet klart op. En ny svømmehals udformning og hvorvidt det lille runde anlæg med træer og fire bænke på Stændertorvet skal blive på stedet eller flyttes, skiller vandene.


Danmark

En politisk farce fylder hele mediebilledet. Fredericias Venstre borgmester, Thomas Banke, har i 2012 modtaget et mistillidsvotum fra et enigt byråd, efter at det er kommet frem at han har haft rod i bilag og har været afhængig af stoffer.  Straks i 2013 meddeler bestyrelsen for Venstre i Fredericia, at man mener, at tilliden til Thomas Banke kan genskabes. Fire Venstre byrådsmedlemmer ekskluderer Thomas Banke fra partiet, hvorefter den lokale vælgerforening ekskludere de fire medlemmer. Et sidste Venstre medlem af byrådet ophæver derefter Thomas Bankes eksklusion. Dagen efter får en udtalelse fra Venstres landsformand, Lars Lykke Rasmussen, Thomas Banke til at trække sig som borgmester.

* * * * * * * * *

Højt at flyve, dybt at falde. Danmarks herrelandshold i håndbold fejer al modstand til side i otte kampe og når VM finalen mod de spanske værter. Imidlertid får Danmark historiens største finale nederlag med en ydmygelse på 35-19.
I nederlagets stund, udviser landstræner Ulrik Wilbek manglende format, da han udebliver fra det obligatorisk pressemøde, men sende lader holdets unge anfører til at tage ansvaret.

* * * * * * * * *

Den kontroversielle islamkritiker Lars Hedegaard bliver udsat for et attentatforsøg i sit egent hjem, da han bliver opsøgt af en bevæbnet mand der udgiver sig for at være postbud. Lars Hedegaard der tillige er forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet slipper uskadt for hændelsen.

* * * * * * * * *

Der opstår konflikt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsorganisation i overenskomstforhandlingerne og lærerne bliver lockoutet. Lockouten varer hele april måned og bliver afsluttet ved et lovindgreb. Lærerne anser indgrebet for at være et overgreb, da de ikke føler sig mødt i afgørelsen.

* * * * * * * * *

Der gik nærmest anarki i TV 2´s underholdningsprogram "Vild Med Dans". Blandt deltagerne var 1970´ernes og 1980´ernes fodboldikon, Allan Simonsen. Den lille boldkunstneres evner på et dansegulv stod ikke helt mål med fordums kunnen med en bold, men snart opstod en folkelig bevægelse til fordel for Allan. Ikke mindst de sociale medier og pressen gav vind i sejlene for Simonsen. Mens arrangørerne og fagdommerne så hjælpeløs til gik Allan Simonsen og hans dansepartner Sofie Kruuse videre uge efter uge. TV 2´s forsøg på ændre ved afstemningsreglerne gav bagslag i form af endnu mere opbakning til fodboldspilleren.

* * * * * * * * *

To orkaner skaber stormflod i store dele af landet. Huse oversvømmes og enorme værdier går tabt.


Verden

Flere hundrede 200 mennesker bliver taget som gidsler i et gasanlæg i Algeriets ørken. Soldater, køretøjer og helikoptere omringer området. Efter et par dage angribes området militært, bl.a. ved helikopterbombardement.  Alle 32 gidseltagere bliver dræbt og mindst 80 gidslers liv går ligeledes efter ondskabsfuld og makabre henrettelser.

* * * * * * * * *

233 mennesker mister livet efter en brand på en natklub i Santa Maria, Brasilien. Katastrofen starter, da et orkester tænder fyrværkeri på natklubbens scene.  At katastrofen bliver så stor, skyldes at der er dobbelt så mange mennesker i salen som tilladt.

* * * * * * * * *

To eksplosioner ved Boston Marathons målområde skaber rædsel,  tre døde og mange sårede. To tjetjenske brødre står bag. En enorm menneskejagt bliver iværksat. En politibetjent og den 26-årig terrorist bliver dræbt, mens den 19-årige bror blive pågrebet.

* * * * * * * * *

En gødningfabrik i Texas eksplodere ved en ulykke. Mange omkringliggende huse jævnes med jorden, 14 mennesker dør og mange bliver sårede.

* * * * * * * * *

Et ulovligt opført højhus med ulovlige industrivirksomheder kollapser i Bangladesh. Mange begraves i ruinerne og flere hundreder dør i katastrofen.

* * * * * * * * *

De to danske søfolk Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez samt fire filipinske søfolk bliver løsladt af somaliske pirater efter at have været tilfangetaget i 838 dage, De blev taget som gidsler, da deres fragtskib M/V Leopard blev stormet i januar 2011. Rederiet Shipcraft bliver efterfølgende smidt ud af Rederiforeningen på grund af deres ringe indsats under gidseldramaet.
Gidslerne bliver hentet af det danske frømandskorps, der sejlede de frigivne gidsler til den danske fregat Ivar Huitfeldt, der ligger klar ud for den somaliske kyst. Her modtages søfolkene af læge- og krisehjælp.

* * * * * * * * *

Den amerikanske efterretningsmand Edward Snowden står bag omfattende afsløringer om USA´s elektroniske overvågning hjemme og ude. Derved bliver han whistleblower og han sigtes for spionage, tyveri og ”konvertering af statens ejendom”. Blandt afsløringerne kommet det frem, at USA har foretaget hemmelige optagelser mod EU´s kontorer, hvilket giver komplikationer.
Den 30 årige Snowden flygter fra Hong Kong til Moskva i håb om at få asyl et sted.

* * * * * * * * *

Blot to år efter det store oprør i Egypten bliver der igen problemer og uroligheder. Hæren afsætter den demokratisk valgte præsident Mohamed Mursi.

* * * * * * * * *

Et tog i alt for stor hastighed kollidere nær den spanske by Santiago de Compostela. Mindst 60 mennesker dræbes og mere end 130 mennesker kvæstes.

* * * * * * * * *

Orkanen Yolanda raser med vindstød mellem 315 og 360 kilometer i timen over Haiyan, Filippinerne. Tusindvis af mennesker dør og mange mister deres hjem.


Musik

Den purunge Emmelie de Forest på blot 19 år, vinder Dansk Melodi Grand Prix med ”Only Teardrops”. Sangen der er skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard, var ikke på forhånd blandt favoritterne, men får en overlegen sejr i finalen.
I løbet af foråret viser det sig, at den unge dansker også bliver bookmakernes favorit i den endelige finale. Så mange kan ikke tage fejl. Emmelie de Forest vinder en klar sejr i Malmø og sikre Danmark titlen for tredje gang i historien.
Dagen efter modtager Emmelie de Forest en storstilet hyldest på Plænen i Tivoli.

* * * * * * * * *

Ved årets Danish Music Adwards "stjal" Maria Key i den grad billedet. Hun blev nomineret i syv kategorier og vandt de i de seks. Årets ærespris gik til Shu-Bi-Dua.